350 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
335
Arealskatten, der m aa tte betales a f alle Ejendomm e paa Byens Grund baad e inden-
og udenfor V o ld en e, var den mest ildesete a f Ejendomsskatterne. H ovedank en mod
Skatten var, at den kun tog H en syn til E tagearealet og ikke til Huslejens faktiske Stør
relse eller E jendomm enes Værdi. D et vilde altsaa sige, at gam le, daarligt beliggend e og
daarligt ud styrede E jendomm e betalte samme Skat som nye, velbyggede og god t b elig
gende E jendomm e m ed samm e E tageareal. D er foretoges adskillige H envendelser fra
Byens Grundejerforeninger for at faa Princippet for Skattens Beregning ændret saaledes,
at E jendomm enes Værdi eller deres U db y tte blev bestemm ende for Skatten. O gsaa som
en Art Forbrugsskat — lag t paa Lejlighedsarealet, der atter antoges at svare til Lejlig
hedsindehaverens Ind tægt — m aatte Skatten betragtes som irrationel. Saa snart man
kommer op over de jæ vne M iddelindtægter, er det ikke Lejlighedens Areal, m en dens
Beliggenhed og U d sty r der staar i Forhold til Lejerens Indtægt. Skatten virkede med
andre Ord — naar bortses fra Skattefriheden for de smaa Lejligheder — degressiv paa
Indkom sten.
3.
Brolægningsskatten.
D en tred ie Ejendomsskat var
Brolægningsafgiften
, der gaar helt
tilbage til Forordn ingen a f 20. August 1777 om Stenbrolægning m ed and en dertil
hørende Ind retn ing paa Gaderne, Torvene og Pladserne i K øb enhavn . Før den T id
havde Grundejerne selv m aattet betale Brolægningen udfor deres E jendom , m en nu
blev den sam led e U d g ift for hele Byen fordelt paa sam tlige offentlige og private E jen
domme, der havd e A nd el i Brolægningen; Fordelingen foretoges paa Grundlag a f For
holdet im ellem det sam lede brolagte Areal i Byen og det til den enkelte E jendom
hørende brolagte Gadestykke, m aalt i Kvadratfavne.
Disse R eg ler om fatted e selvsagt kun Byen indenfor V old en e. I Forstæderne var der
kun Landeveje, ind til Bebyggelsen tog Fart i i8 5 o ’erne. D enn e Bebyggelse medførte nu,
at Udgiftern e til Brolægning og Vejvæsen b lev særligt tyngende for K omm unen s Kasse
netop for disse D istrikters V edkomm end e. V ed den før nævnte Lov a f 14. D ecem b er
1857 om Grundtaksten for Københavns udenbys Grunde b lev Brolægningsskatten i
Forstæderne lag t paa Grundtaksten, idet der a f hver Grundtakstportion skulde betales
lige saa m eget, som der i den gam le By b lev betalt i Brolægningsskat a f 4 K vad ratfavn e
Stenbro, dog saaledes, at den foran S. 333 ved Om talen a f R enovationsskatten nævnte
Inddeling a f de udenbys Grunde i 3 D istrikter ogsaa skulde anvendes her. V ed denne
Lov b lev det iøvrigt bestem t, at fra 1.Januar 1859 skulde hele K omm unen s Brolæg
nings- og V ejudgifter kun for H alvdelen s V edkomm end e lignes som Brolægningsskat,
medens den anden H a lvd el skulde bæres a f Hovedkassen og saaledes udredes a f Byens
alm indelige Indtægter, altsaa først og fremmest a f Næringsskatten.
4.
Sprøjteskatten,
der opkrævedes i H enhold til Raadstueplakaterne a f 29. Oktober
1802 og 11.J u li 1806, betaltes siden 1825 alene a f de E jendomm e, der laa udenfor
Voldene, efter deres A ssurancesum , eller, hvis de ikke var assurerede, da efter deres
Taksationsværdi. For de indenbys Ejendomm e var A fgiften bortfaldet, fordi U dgiftern e
ved det indenbys Brandvæsen b lev paalagt K øbenhavns Brandforsikring.