346 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
331
Ved A fslu tn ingen a f Hundredaarsperioden kaster atter en Storkrigs Slagskygge et
mørkt Perspektiv ind over det københavnske Bysamfunds Økonom i, og givetvis vil
K øb enhavn s Bystyre b live stillet overfor vanskelige økonom iske Problemer. M en ved
Arbejdet m ed disses Løsn ing er det a f betydelig Værdi at kende det nuværende Skat
tesystems U d v ik lin g fra Fortiden.
G rund laget for den følgende Frem stilling har foruden den rent faktiske Lovgivn ing
først og fremm est været »Københavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger«1). D erim od
er der i m indre Grad tag et H en syn til de københavnske Skatteproblemers Behand ling
paa R igsdagen .
Endelig bemærkes, at Frem stillingen ikke beskæftiger sig med Skatter og A fgifter til
andre offen tlige Kasser (Staten, den fæ lleskommunale Udlign ingsfond eller K irken), og at
den kun berører de allervigtigste Ændringer vedrørende Skattevæsenets Adm inistration.
1. 1840 -1861
D et, der først og fremmest falder i Ø jnene ved Betragtningen a f Skattesystemet om
kring 1840, er det store An tal forskellige Skatter og Afgifter, der hvert Aar opkrævedes
med skiftende Beløb. D ette hang atter sammen med, at hele K omm unen s Regnskab s
væsen, som nævnt i det foregaaende Afsnit I, endnu var opbygget efter det gam le
Skuf
fesystem.
Saaledes havd e alle de særlige D irektioner og Komm issioner som f. Eks.
V andkomm issionen , Fattigd irektionen, Brandkomm issionen hver deres særlige Kasse
og deres særlige Skattekonto eller Skattebranche, som det hedder i K omm unen s
Regnskab. For hver enkelt Skattebranche som Vandskatten, Fattigskatten, Bro
lægningsskatten, Lygteskatten, Indkvarteringsskatten o. s. v. ind eho ld t R egnskaber
ne en Oversigt over, hvor m eget der var indkomm et i Aarets Løb a f vedkomm ende
Skat, hvor m eget der var udbetalt til det paagæ ldende Formaal, og endelig hvor m eget
vedkomm ende Branche herefter skyldte til eller havde til gode fra den paagæ ldende
Skattebranches Kasse. Udgiftern e til den alm indelige Adm inistration, Politiet, Skole
væsenet og Vejvæ senet b lev derimod a fho ld t a f den saakaldte ordinære Fond. T il denne
Fond indgik Indtægter a f Byens Ejendomm e og Jorder, væsentlig Leje og Forpagtnings
afgifter, der betaltes efter Kapitelstaksten for Byg. Endvidere indgik forskellige Gebyrer
og andre A fgifter til Fonden. D et Beløb, der derefter m anglede til Dækning a f de foran
nævnte Udgifter, udskreves som en Næringsskat, der hv ilede paa Personer og Selskaber,
der drev visse nærmere bestem te Næringer.
A. E J E N D O M S S K A T T E R
D e Ejendomsskatter, der eksisterede i 1840? kan deles i dem , der lignedes efter
1) Grundtaksten og 2) E tagearealets Størrelse. Hertil kommer: 3) Brolægningsskatten
og 4) den særlige Sprøjteskat, der hvilede paa de udenbys E jendomme.
T) A f Litteratur skal kun nævnes: V. Falbe-Hansen og Will. Scharling, Danmarks Statistik,
Bind V , Kbhvn. 1881, samt F. Molde, Københavns Skattevæsen 1862-1912, i Historiske Meddelelser
om København 3, S. 305 f.