342 / 507
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
327
kort bør omtales, selv om de opstaaede Vanskeligheder ikke i og for sig bundede i selve
Driftsregnskabet, men nærmest kan betegnes som en
Likviditetskrise.
I Maj 1931 havde
Kommunen truffet Arrangement om Optagelse af et 30 Mill. Kr. stort indenlandsk
Obligationslaan. Grundet paa den internationale Finanskrise, der bl. a. viste sig ved
Sammenbrud i den tyske Bankverden og i September Maaned ved, at Englands Bank
forlod Guldindløseligheden, var det, ikke mindst efter at den danske Krone fulgte
Sterling, umuligt for Kommunen at faa effektueret mere end for 6 Mill. Kr. a f dette
Obligationslaan. Kommunen kom herved til at savne likvide Midler til sin meget
betydelige Anlægsvirksomhed. Pr. 1. Januar 1932 regnedes der saaledes med et K a
pitalforbrug paa ca. 88 Mill. Kr. til bevilgede, men endnu ikke færdige Arbejder.
Midlertidigt hjalp Kommunen sig med en Kassekredit i Privatbanken paa 10 Mill.
Kr. og et Laan i »Bikuben« paa 3 Mill. Kr. Disse Laan udløb imidlertid i Marts
1932, og Kommunalbestyrelsen maatte — om ikke de ogsaa for Byens Erhvervs
liv saa betydningsfulde kommunale Arbejder skulde gaa i Staa — skaffe Udveje for
likvide Midler. Situationen førte til en ensstemmig Overenskomst mellem de politiske
Grupper i Kommunalbestyrelsen. Hovedpunkterne i denne var 1) Forhøjelse a f Gas-
og Elektricitetsprisen samt a f Sporvejstaksten, 2) Forhøjelse a f Indkomstskatten fra
at udgøre 90 pCt. til 100 pCt. a f Grundbeløbet, 3) endvidere vedtoges en Udtalelse
om, at Udgifterne paa Driftsbudgettet skulde begrænses mest muligt, samt om, at
Kommunen for at fremskaffe Kapital var rede til under visse Vilkaar at afhænde
sine Beboelsesejendomme, specielt de, der indeholdt større Lejligheder.
Endelig gennemførtes forskellige Reformer af mere administrativ Karakter, der
skulde sikre Kommunens Finansledelse Kontrol og Føling med saavel det løbende
Driftsregnskab som Kapitalregnskabet. Af stor Betydning var her Etableringen a f
den saakaldte
Arbejdsplan,
der er en Oversigt over de Beløb — bevilgede saavel som
endnu ubevilgede — der rent faktisk under Hensyntagen til Kommunens almindelige:
økonomiske Situation tænkes anvendt i det — eller de — kommende Aar, og som il
højere Grad end tidligere muliggjorde en central Finansledelse.
Efter at der ved denne Overenskomst var skabt Mulighed for Tilvejebringelse a f
15 Mill. Kr. paa Kommunens Budget, idet Forhøjelsen a f Indkomstskatten beregnedes;
til 5 Mill. Kr. og Takstforhøjelserne til 10 Mill. Kr., optoges nye Forhandlinger med
Nationalbanken og de andre Hovedbanker. Hovedpunktet i Forhandlingernes Resul
tat blev, at Kommunen fik Adgang til at optage et 6 pCt. 2-aarigt Obligationslaan
paa 30 Mill. Kr. til en Kurs af 97. Dette
Borgerlaan,
der gav en effektiv Rente paa
7,65 pCt., blev imidlertid hurtigt overtegnet, og af Indenrigsministeriet fik Kom
munen Lov til paa nærmere Betingelser at forhøje Laanesummen til 50 Mill. Kr.
For Kommunens Arbejdsplan medførte Forholdene en Nedskæring paa ca. 25 Mill.
Kr.
Driftsregnskabet for 1931/32 var efter Sagens Natur i mindre Grad paavirket af
Forholdene. Dog medførte Kronenedskæringen i September 1931, at Udgifterne til
Forrentning m. v. a f den udenlandske Gæld blev ca. 2 Mill. Kr. større end beregnet.
Langt alvorligere blev de økonomiske Forhold for Kommunen i de følgende Aar.
Den økonomiske Depression, der prægede disse Aar, medførte, at Indtægterne trods.