343 / 507
328
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
de foran nævnte Forhøjelser a f Indkomstskatten og a f Taksterne ikke gav tilstrække
ligt til at dække de ekstraordinære sociale Udgifter, først og fremmest foraarsaget af
Arbejdsløsheden og a f de store Renteudgifter.
I 1932/33 var der et Driftsunderskud paa 10 Mill. Kr., der blev dækket ved at
overføre 8,6 Mill. Kr. fra Kontoen for ekstraordinære Afskrivninger, medens 1,4
Mill. Kr. overførtes til det følgende Aar. Dette Aars Driftsresultat var imidlertid
endnu daarligere, idet det mødte med et Driftsunderskud paa 12,7 Mill. Kr., hvilket
Beløb sammen med det fra 1932/33 overførte Underskud blev dækket ved fra Ud
videlseskontoen at tilbageføre til Driftsregnskabet et Beløb paa 14,1 Mill. Kr.
Fra 1/4 1934 forhøjedes Indkomstskatten med et Tillæg til Grundbeløbet a f 20 pCt.,
men alligevel gav Aaret 1934/35 et Driftsunderskud paa 6,1 Mill. Kr., der dækkedes
ved Tilbageførelse fra Udvidelseskontoen.
I Aarene 1935/36 og 1936/37 var der et Driftsoverskud paa henholdsvis 1,8 og
4,1 Mill. Kr., men som det fremgaar a f Tabel d, foretoges der ikke Henlæggelser til
Udvidelseskontoen. Det første Aars Overskud overførtes til 1936/37, og dette sidste
Aars Overskud blev anvendt til Nedskrivning af Anlægsværdien a f Kommunens Træ
huse og Asylbygningen for husvilde Kvinder.
De
tre
sidste Regnskabsaar
1937/38, 1938/39
og
1939
/
4
°
er * væsentlig Grad præget
a f
denfælleskommunale Udligning og Hovedstadsudligningen,
for hvilken sidste der er gjort
nærmere Rede S. 293 f. Endvidere bør erindres, at Københavns Politi fra 1/4 1938
overgik til Rigspolitiet. De økonomiske Virkninger a f disse Reformer kan for Kom
munens samlede Udgifter og Indtægter opgøres saaledes:
For
1937/38
gav Hovedstadsudligningen Københavns Kommune et Beløb paa 9,1
Mill. K r .1), herfra maa dog trækkes en Formindskelse af Erhvervsskatten paa ca. 5 Mill.
Kr., saaledes at Nettoudbyttet for dette Aar blev ca. 4 Mill. Kr.
Tilskudene fra den fælleskommunale Udligningsfond, der i 1937/38 kun udgjorde
60 pCt. af det fulde Tilskud, beløb sig, inkl. Tilskud til Politiudgifterne, til 14,5 Mill.
Kr., desuden nedsattes Refusionen til Staten for Arbejdsløsheds-Udgifter m. m. med
0,7 Mill. Kr., hvorimod Refusionen fra det mellemkommunale Refusionsforbund an
tagelig formindskedes med 2,3 Mill. Kr., saaledes at Udgiftslettelsen blev paa ca.
13 Mill. Kr.
For 1938/39 og 1939/40 gav Hovedstadsudligningen2) henholdsvis 10,4 og 10,7
Mill. K r .1) og den fælleskommunale Udligningsfond 15,2 og 15,8 Mill. Kr.
Den kommunale Indkomstskat blev i 1937/38 og 1938/39 og oprindelig ogsaa i
1939/40 opkrævet med Grundbeløbet, men de af Krigen foranledigede ekstraordinære
Udgifter bl. a. til Luftværnsforanstaltninger medførte i det sidste Aar, at Kommunen
9
N aar dette Beløb, der angiver det faktisk i Kommunens Kasse i det paagældende Regnskabsaar
indgaaede Beløb, afviger fra det S. 295 anførte, der angiver det endelige Udligningstilsvar til Køben
havn, skyldes dette, at i H. t. Udligningsloven finder den endelige Afregning Kommunerne imellem
først Sted i det efterfølgende Regnskabsaar.
2)
Hvor meget Københavns Kommunes Nettoudbytte a f Erhvervsskatten fra Frederiksberg og
Gjentofte vilde have været i 1938/39 og 1939/40 efter de nye Regler, der traadte i K raft fra 1. April
1938, lader sig ikke opgøre.