341 / 507
Det kan anføres, at skulde Regnskabet for 1920/21 have været opgjort efter samme
Principper som Regnskabet for 1919/20, saa vilde Udgifterne have været posteret
med 18 Mill. Kr. mere. Aarets Driftsresultat blev et Underskud paa ca. 5 Mill. Kr.,
et Beløb, der naturligt ogsaa er paavirket a f de nye Regler for Henlæggelser til Pen
sionsfonden.
Aaret 1920/21 var som sagt Højkonjunkturernes Kulmination, og det derefter ind-
traadte Prisfald betød i Virkeligheden for 1921/22 en Besparelse paa de egentlige
Udgiftsbilag paa over en halv Snes Millioner K r .; naar Driftsudgifterne i Tabel d
kun staar med knap 3 Mill. Kr.s Mindreudgift, skyldes det de meget store Udgifter
til Arbejdsløshedshjælp og Tilskudene til Hjælpekassen. Den store Indtægtsforøgelse
i 1921/22 — 15 Mill. Kr. mere end det foregaaende Aar — skyldes ikke Skatterne,
disse gav tværtimod ca. 3r/2 Mill. Kr. mindre, men derimod at Belysningsvæsenet
gav 9,7 Mill. Kr. mere i Overskud, og at Sporvejene gav 5,1 Mill. Kr. mindre i Un
derskud end Aaret før, samt at der paa Rentekontoen blev sparet 1 Mill. Kr. Aarets
Driftsresultat blev et Overskud paa 13 Mill. Kr., hvoraf anvendtes 1,8 Mill. Kr. til
Dækning a f tidligere Aars Underskud, 2,4 Mill. Kr. henlagdes til den oprettede Ud
videlsesfond, medens 8,8 Mill. Kr. henlagdes til forskellige Formuekonti, jfr. Tabel d
Note 4.
I 1922/23 slog Prisfaldet igennem, og Udgifterne faldt til 94 Mill. Kr., og i 1923/24
naaedes Periodens laveste Udgiftstal, 87 Mill. Kr. For de følgende Aar skal kun en
kelte af de vigtigste økonomiske Begivenheder bringes i Erindring.
I 1925/26 afløstes den foregaaend e Prisstigning brat a f et b etyd eligt Prisfald, for-
aarsaget a f den kraftige D efla tion . D en 1. April 1925 var K ronens Guldværdi ca. 68 Øre,
m en v ed Regnskabsaarets S lu tn ing var Guldværdien over 97 Ø re eller næsten Pari.
Lige til Aaret 1928/29 var Indkomstskatten blevet udskrevet med Grundbeløbet
efter Skalaen i Loven af 1919. Men midt i Regnskabsaaret 1928/29 fremkom der fra
Magistraten Forslag om at nedsætte Indkomstskatten for det indeværende Aar med
10 pCt. Forslaget, der enstemmigt vedtoges a f Borgerrepræsentationen, var begrundet
dels ved, at der fra tidligere Aar var et Restoverskud paa 2z/2 Mill. Kr., og dels ved,
at den stipulerede Grænse for Henlæggelserne til Udvidelseskontoen (en vis Brøkdel
a f Virksomhedernes Anlægskapital) var ved at blive naaet. Regnskabsresultatet for
1928/29 blev imidlertid langt fra saa gunstigt som ventet. Tværtimod blev dette Aar
Indledningen til en Periode, hvor der ikke kunde foretages de reglementerede Hen
læggelser til Udvidelseskontoen. Driftsunderskudet i 1928/29 blev paa 4 Mill. Kr., og
til Udvidelseskontoen blev der kun henlagt 1,6 Mill. Kr., medens der efter Reglerne
skulde have været henlagt 5,9 Mill. Kr. Der posteredes saaledes et regnskabsmæssigt
Underskud paa 5,6 Mill. Kr., der dækkedes ved Overførelse a f 2,5 Mill. Kr. fra det
foregaaende Aar og Tilbageførelse af et i 1921/22 til Imødegaaelse af Tab paa Skatter
henlagt Beløb paa 3 Mill. Kr. Aarene 1929/30, 1930/31 og 1931/32, i hvilke Indkomst
skatten ogsaa kun opkrævedes med 90 pCt. af Grundbeløbet, havde, som Oversigten
viser, minimale Driftsoverskud, der kun tillod, at mindre betydelige Beløb blev hen
lagt til Udvidelseskontoen.
Aaret 1931/32 bød dog paa økonomiske Begivenheder for Kommunen, der ganske
326
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R