348 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
333
Grund, sattes lig m ed Forskellen m ellem E jendommens Værdi i H and el og V and el og
Bygningernes Assuranceværdi. D o g m aatte bebyggede Grunde ikke ansættes højere end
til 10 pC t. a f Bygningernes Assuranceværdi, og indenfor denne Grænse bestem tes
Værdien atter a f G rundenes B eliggenhed, idet der under H en syn tagen hertil foretoges
en K lassificering a f de bebygg ed e Grunde. D en skattepligtige Værdi for en E jendom
beregnedes herefter ved at sammenlægge de tre Værdier: i) den ub ebygged e Grunds
Værdi, 2) den overbygged e Grunds Værdi og 3) Bygningsassuranceværdien. For hver
3.000 Rd . a f den sam lede Værdi ansattes E jendomm en til 1 Portion Grundtakst.
D e
Skatter, der lignedes paa den beregnede Grundtakst,
var for de indenbys E jendomm e
oprindelig b l.a .
Indkvarteringsafgiften.
V ed den førnævnte Anordn ing a f 1812 bestem tes
det, at foruden denn e A fgift skulde
B orgervrebningsskatten, Renovationsskatten, Lygteskatten
samt
Vregterskatten
fignes paa Grundtaksten. I 1829 bestem tes, at d is s e s Skattersku lde
sammendrages til
en almindelig Grundskat.
M en da der for de forskellige Skatter stadig
gjald t forskellige Fritagelsesgrunde, m aatte der faktisk foretages en L ign ing for hver
Skat.
V ed Loven a f 20 .Jun i 1850 tilkom der en ny Skat derved, at flere ældre Statsskatter
blev afløst a f e n ny
Ligningsskat.
D enn e Skat var i K øb enhavn beregnet at skulle udgøre
53.000 R d ., og det b lev i Loven fastsat, at de 2/3 a f dette Beløb, altsaa 35.333 R d ., skulde
fignes paa Grundtaksten og den ene T rediedel efter samm e Principper som Arealskatten.
A f de udenbys G runde betaltes ind til 1857 kun Lygte- og Vægterskat efter særlige
Regler sam t Sprøjteskat. D erim od b lev Udgifter til Brolægningen og Vejudgifter for
disse Distrikters V edkomm end e baaret a f Stadens ordinære Fond, det vil altsaa faktisk
sige a f Næringsskatten, der atter først og fremmest hv ilede paa de »indenbys« Beboere.
Efter Loven a f 14. D ecem b er 1857 blev Borgervæbningsskatten og de 2/ 3 L igningsskat
lignet paa Grundtaksten for de udenbys E jendomm e efter samme Satser som for de
indenbys E jendomm e. D erim od b lev der givet forskellige Lempelser m ed H ensyn til
Lygte-, Vægter- og R enovation sskatten .' D e to førstnævnte Skatter skulde kun betales
a f de E jendomm e, der laa ved eller i ind til 100 A lens Afstand fra en V ej, som var for
synet m ed offen tlige Lygter og Vægtere. For R enovationsskattens V edkomm end e m d-
deltes E jendomm ene i tre Klasser alt efter deres Beliggenhed ved Gader, Landeveje
eller Miarkveje, og de sidste V eje var fn tagn e for Renovationsskatten , medens de to
første K lasser b eta lte henholdsvis den fulde og den halve Afgift.
2.
Skatter, der hvilede paa Etagearealet.
Arealskatten, der senere b lev den betydn ings-
fuldeste a f de komm unale Ejendomsskatter, var oprindelig, da den kom til V erd en i
1802 som Bygnings afgift, en ren Statsskat.
Grundlaget for denne Skats Paaligning var Ejendomm enes sam lede E tageareal
beregnet ved for hver enkelt E tage fra Grunden til T ag et at opgøre og summere F lade-
maalet efter Bygn ingens udvend ige M aal. A f hver K vad ratalen skulde der i Bygnings
afgift til S taten svares i 1/ 2 Sk. a f Forhuslejligheder og a f Side- og Baghuslejligheder 1 Sk.
D og b lev Lejligheder, der beboedes a f en Fam ilie og tilsamm en ikke ind ehold t mere
end 64 K vad ra ta len , skattefri. Forordningen a f 1802 siger udtrykkeligt, at A fgiften
ikke skulde svares a f Bygn ingerne som Bygningsejendom , m en a f N y tten og Bi ugen,