352 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
337
som det fremgaar a f Stadens Beretning for 18471), var en Følge a f de m ange K lager
»over det Mørke, som undertiden om Efteraaret og V interen finder Sted i Stadens
Gader, n a a r d e o f f e n t l i g e L y g t e r p a a G r u n d a f p r æ s u m t i v t M a a n e s k in
ik k e e r e t æ n d t e og taag et eller skyfuld Luft forhindrer M aaneskinnet fra at trænge
igjennem«.
Stign ingen i Fattigskatten skyldtes bl. a. Dyrtidsaaret 1847 og Krigsaarene 1848 -50 .
Brolægningsskatten viser ogsaa en betydelig Stign ing foranled iget a f de voksende
Udgifter til Stadens Brolægning, der i disse Aar betegnedes som »ikke tilfredsstillende«,
hvorfor der foruden de ordinære Arbejder maa foretages Fornyelser a f den ældre Bro
lægning paa forskellige Gader og Pladser. Medens Brolægningsskatten i 1840 kun op
krævedes m ed 30 Sk. pr. K vad ratfavn Brolægning, steg den omkring 1850, og i 1852
udgjorde den f. Eks. 48 Sk. pr. K vadratfavn, senere nedsattes den dog igen til 36 Sk.
I Fireaarsperioden 1855 -58 udgjorde Ejendomsskatterne genn em snitlig 1,2 M ill. Kr.
aarlig. Fattigskattens stærke Stign ing er dels begrundet ved de m eget store Udgifter,
som Fattigvæ senet havd e som Følge a f K oleraep idem ien i 1853, der selvsagt ogsaa ram te
de fattigste haard t i økonom isk H en seende, og dels ved Dyrtidsperioden omkring 1855.
Disse Aar bevirkede, at der tæredes stærkt paa Fattigvæsenets M idler, saaledes at m an —
om end nød ig t — m aatte gaa til en Forhøjelse a f Fattigskatten. I 1857 opkrævedes Fattig
skatten f. Eks. saaledes m ed 4 1/2 Gange Bygningsafgiftens oprindelige Beløb, det vil for
Forhus- og Baghuslejligheder sige henholdsvis 137 , og 9 Ø re pr. K vad ratalen E tage
areal eller netop det dobbelte af, hvad den var i 1840.
I Treaarsperioden 1859-61 udgjorde Ejendomsskatterne gennem snitlig ialt 1,4 M ill.
Kr. aarlig. S tign ingen fra forrige Periode falder først og fremmest paa Vand skatten , der
udgjorde ca. 250.000 Kr. gennem snitlig, hvilket forklares ved, at det nye Vandværk
aabnedes for Driften i Augu st 1859, og at de nye Afgiftsregler efter Loven a f 30.
Novbr. 1857 sam tid ig traadte i Kraft. Endvidere er T a llen e paavirket af, at de ud en
bys Grunde nu svarede Grundskatter.
Ejendomsskatternes store Betydn ing indenfor Kommunen s Skattesystem fremgaar a f
Oversigtens sidste Linjer, der viser, at disse Skatters sam lede Beløb i 1840’erne udgjorde
70 pCt. a f sam tlige komm unale Skatter og Afgifter. V ed Periodens Slutning var And elen
sunket noget, n em lig til 66 pC t., hvilket dog er betydelig mere end i vore D age.
B. P E R S O N L I G E S K A T T E R
a.
Beskatningsregler
Forløberen for senere Tiders Indkomstskat til K omm unen var den
Næringsskat,
der
lige til 1861 opkrævedes a f de Næringsdrivende i K øb enhavn.
D et Grundlag, hvorpaa denne Skat hvilede, var
Anordningen a f 2 1. April 18 12,
der
siger, at Næringsskatten ene skal anvendes til at supplere Stadens Kasses m anglende
Indtægter. Som foran nævnt bestemtes Beløbets Størrelse hvert Aar som Forskellen
mellem den saakaldte ordinære Fonds sam lede Udgifter og de Indtægter, der tilflød
Fonden fra Byens Jorder og E jendomm e samt Gebyrer og andre Afgifter.
9
Stadens Regnskab og Beretning 1847, S. 48.
22