at der genn em sn itlig pr. Skatteyder blev betalt ca. 26 Kr. i Næringsskat og ca. 17 Kr. i
Hjælpeskat. D e t kan tilføjes, at kun 641 Personer betalte mere end 21 Kr. i Hjælpeskat.
I Periodens sidste Aar, da H jæ lpeskatten kom til, udgjorde de personlige Skatter ca.
400.000 Kr. g enn em sn itlig aarlig.
Tabellen s sidste L in ie viser, at i 1840’erne udgjorde Næringsskatten kun ca. 10 pCt.
a f sam tlige komm una le Skatter og Afgifter, men ved Periodens S lu tning havd e Forhøjel
sen a f de p aa lign ed e Beløb pr. Næringsskatportion sam t Indførelsen a f H jæ lpeskatten
medført, at de person lige Skatter ialt kom op paa ca. 20 pCt. a f det sam lede Skatte
beløb; en A nd el, der, som vi skal se i det følgende, har været i stadig S tign ing g enn em
Aarene op til 1940.
C. A N D R E A F G I F T E R OG G E B Y R E R
D enne Gruppe om fatter en m eget uensartet Sam ling a f Indtægter, der m indre er a f
Interesse v ed deres Betydn ing for Kommunen s F inanser end ved det, de fortæller om de
Forhold eller den Om sæ tning, der ligger til Grund for Afgifternes og Gebyrernes Bereg
ning. D a desuden adskillige a f A fgifterne eksisterer endnu, eller i alt Fald har eksisteret
lige op til vor T id , skal der gives en kort Redegørelse for Afgifternes formelle G rundlag
og for de v igtigste Aarsager til Bevægelserne i Afgifternes Provenu. Svarende til de foran
givne Oversigter over Ejendoms- og Personskatterne viser om staaende Tab el, hvor store
Beløb de enkelte A fgifter indbragte i Perioden 1840-61.
A fgifterne er delt i dem , der var bestem t for Fattigvæsenet, og dem , der indgik i K om
munens alm ind elige Kasse.
Afgifterne til Fattigvæsenet
opkrævedes for de flestes V edkomm end e i H enhold til F a ttig
planen a f 1. Juli 1799? hvilket dog ikke betyder, at de indførtes i dette Aar. Adskillige af
Afgifterne var væ sentlig ældre.
D ette gælder saaledes
1/4 pCt.-Afgiften
, der betaltes dels af alle Salgssummer for fast
Ejendom og Skibe, hvad en ten Salget fandt Sted underhaanden eller ved Auk tion ,
dels a f alle Salgssumm er for Varer og Løsøre, der solgtes ved Auktion. D enn e Afgift gik
langt tilbage i T id en , m en Grundlaget for dens Opkrævning i den her betragtede Periode
var ovennævnte F a ttigp lan a f 1
799
- A fgiften svaredes, lige til den pr. 1. Oktober 1933
ophævedes i H enh o ld til Lov om offentlig Forsorg a f 20. Maj 1
933
•
A f O versigten vil det ses, at
1 /i
pC t.-A fgiften a f K øb og Salg underhaanden a f fast
Ejendom og Skibe viser en stærk Stigning fra 6.600 Kr. gennem snitlig aarlig i 1840 -44
til 24.900 Kr. gennem snitlig aarlig i 1855—585 ^or derefter atter i de tre næste Aar a f den
betragtede Periode at gaa ned til ca. 15.300 Kr. D isse Ta] afspejler den stigende O m
sætning a f faste E jendomm e, der m aatte blive en naturlig Konsekvens a f de for Byens
Bebyggelse saa betydn ingsfu lde Begivenheder, der indlededes med Demarkationslinjens
Flytning i 1852.
7
4 pC t.-A fgiften a f Auktionssummer viser nogen, men dog langtfra saa stærk en
Stigning i den her betragtede Periode.
Afgiften a f Skuespil og Kunster
gaar langt tilbage i T id en . Oprindelig var det en Afgift
til de fattige, der fastsattes i de enkelte Tilfælde sammen med T illadelsen til at give
Opvisning. V ed Forordning a f 1722 fikseredes Afgiften til 10 pCt. a f Bruttoindtægten,
og samme Sats fastsattes i Fattigp lanen a f 1799- V ed kgl. R esolu tion a f 19. N ovb r.
SKATTER OG AFGIFTER
341