354 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
339
I K an celliets Im ød egaa else a f Kommunalbestyrelsens H envendelse tiltraadtes K ri
tikken a f det gam le, stive Klassificeringssystem . Derim od kunde K an celliet ikke gaa med
til at udvide K redsen a f skattepligtige, særlig frygtede det for, at Folk som Læger, Sag
førere, Lærere og K unstnere sam t Statsembedsmænd skulde blive sat i Skat, hvilket
Kancelliet var en afgjort M odstander af. Dels hævdedes det, at det Bidrag, som disse
Mennesker burde yd e til de komm unale Foranstaltningers Udgifter, betaltes igenn em
deres A nd el i A realskatten, der jo forudsattes at hvile paa Lejerne, og dels m en te
man at m angle tilstrækkelige Kriterier til at vurdere de enkeltes Skatteevne og fryg
tede V ilkaarlighed fra L igningsm yndighedernes Side.
A f andre A rgum en ter m od Næringsskattens Afløsning, der anførtes a f K an celliet i de
følgende Aars D iskussion om dette Spørgsmaal, skal nævnes, at det frygtede for, at
»Kapitalister og andre Rigmænd«, der ikke var bundet a f Erhverv i Byen, vild e flytte fra
denne, saafremt en a lm ind elig Indkomstskat indførtes. L igeledes v eg m an tilbage for de
Problemer, som en Dobb eltbeskatn ing a f Personer med Erhverv i en K omm un e og
Bopæl i en and en kunde medføre. I det hele taget var K an celliet m eget skeptisk overfor
Mulighederne for at foretage en retfærdig L igning i en saa stor By som K øb enhavn
»med dens b land ed e og afvekslende Befolkning«. K an celliet saa langt hellere E jendom s
skatterne forhøjet, et Forslag, der selvsagt ikke tiltalte Borgerrepræsentationen, der for
m indst H alvdelen s V edkomm end e bestod a f Grundejere.
R esultatet a f Forhandlingerne m ellem K an celliet og Komm unalbestyrelsen b lev i
første Om gang en kgl. R esolu tion a f 26. April 1843, der ophævede den i 1812 fastsatte
Klassificering a f de borgerlige Næringsveje som b indende R eg el ved Næringsskattens
Ansættelse, dog saaledes, at K lassificeringen stadig var vejledende. Endvidere fastsattes
det, at 100 Portioner Næringsskat var det højeste, hvortil nogen kunde ansættes, bortset
dog fra K orporationer og K om pagn ier, der kunde ansættes til 200 Portioner. Paa den
anden Side fastsattes 1 Portion som det m indste, hvortil nogen kunde ansættes ; de, for
hvem dette v ild e være for m eget, blev forbigaaet ved L igningen. V ed rørend e denne
blev det iøvrigt bestem t, at Næringsskat-Komm issionen ved L igningen for de enkelte a f
Byens Kvarterer skulde tiltrædes a f 2 a f det paagæ ldende Kvarters Borgere.
V ed en kgl. R esolu tion a f 1846 skete der en U dvidelse a f den Kreds a f Nærings
drivende, der skulde svare Næringsskat, m en R egeringen vægrede sig stadig ved at
imødekomm e Kommunalbestyrelsens Ønske om en alm indelig Indkomstskat.
I Aarene 1840 til 1848 b lev der paalignet 10 Mark ( = 3 Kr. 33 Øre) pr. Nærings
skatportion, m en derefter blev det nødvend igt at forhøje Næringsskatten til om trent
2 Rd. pr. Portion.
D a der i 1850’erne m aatte skaffes den ordinære Fond yderligere Indtægter, b l.a . som
Følge a f de store U dg ifter, som K oleraep idem ien havde paaført K omm unen , gik R eg e
ringen endelig under store Betænkeligheder med til at indføre en alm indelig Formue- og
Lejlighedsskat, dog kun i Form a f en
midlertidig Hjælpeskat.
D ette skete ved
Loven a f
14. April 1855
om Næringsskat og Hjælpeskat i Staden K øb enhavn , der forløbig fik
Gyldighed for T id en 1/7 1855 til 31/12 1858. En Trediedel a f de Udgifter, der efter de
hidtil gæ ldende R eg ler skulde have været lignet paa Stadens Næringsbrugere, b lev nu
lignet i Form a f en Hjælpeskat paa sam tlige Stadens Indbyggere efter Formue og Lejlig-