379 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
363
R egeringen foretagne Æ ndringer. Forslaget b lev v ed tag et a f Folketinget, m en naaed e
ikke til B ehand lin g i Landstinget.
En m id lertid ig Forhøjelse a f K omm unen s Skatteprocent foretoges dog for Aaret
1909/10 i H enh o ld til § 3 i Lov Nr. 55 a f 1. April 1909 om Foranstaltninger i A n ledn ing
a f den ekstraordinære Arbejdsløshed.
A f Frygt for, at det kunde trække ud m ed den egen tlige Skattereform , og da K om
munen i Regnskab saaret 1908/09 havd e haft et stort Underskud og ogsaa m aatte regne
med Und erskud i de komm ende Aar, henvendte K øbenhavns K omm unalbestyrelse
sig i Janu ar 1910 til R eg ering en og R igsdagen m ed Anm odn ing om , at der ikke
alene m aa tte b live gennem ført nye Skatteregler for K øb enhavn , m en at denn e By og
saa m aatte b live lig estillet m ed Landets andre K omm uner med H en syn til Statens
Andel i forskellige U dg ifter vedrørende Skole-, Politi- og Hospitalsvæsenet. D er anfør
tes i denn e Forbindelse adskillige interessante Synspunkter og fremsattes K rav, der
er aktuelle den D a g i D ag . M en Spørgsmaalet om det økonom iske Forhold m ellem
Staten og K øb enhavn s K omm un e er for om fattende til, at m an tør gaa nærmere ind
paa det her.
I R igsdagssam lingen 1909/10 lykkedes det endeligt at faa v ed tag et Loven om In d
komstskat til K øb enhavn s K omm un e, m en i en U dform n ing, der paa afgørende Punkter
væsentlig afveg fra det Forslag, som Kommunalbestyrelsen havd e tilstillet R egeringen ,
og som denn e havd e forelagt og faaet v ed tag et i Folketinget. D erim od havd e Lands
tinget ikke kunn et akceptere den kommunale Formueskat. I
Loven om Indkomstskat til
Københavns Kommune a f 18. April 1910
var denne derfor udgaaet, og i Stedet for var
Satserne paa Rateskalaen for Indkom stskatten forhøjet saaledes, at U db y ttet a f In d
komstskatten, naar denn e b lev udskrevet m ed Rateskalaens Satser, v ild e b live større
end efter K omm unalbestyrelsens oprindelige Forslag.
Efter Indkom stskatteloven a f 1910 § 1, der endnu er gæ ldende,
skal det Beløb, som
Københavns kommunale Udgifter maatte gøre nødvendigt, og som ikke kan afholdes a f andre kom
munale Skatter og Afgifter eller Byens øvrige Indtægter, tilvejebringes ved en Indkomstskat, der
udredes efter de i Loven indeholdte Bestemmelser.
Herefter svares Indkom stskatten dels som en
Opholdskommuneskat, dels som en Erhvervsskat, og den paahviler Personer, Dødsboer,
offentlige In stitution er og Stiftelser sam t Foreninger, Aktieselskaber m .fl. Erhvervs
skatten og Selskabsskatten svaredes fortsat efter de i Loven a f 15. Maj 1903 givn e Regler.
For O pholdskomm uneskatten gaves detaillerede R egler, hvo ra f der dog her kun skal
anføres enkelte Hovedpunk ter.
Indkom stskatten skulde — ligesom nu — kun svares a f den Indkom st, der naar eller
overstiger 800 Kr. I den faktiske tjente Indkom st kunde for det første fradrages de Beløb,
der i det paagæ ldende Aar var udredet i direkte Skatter og Afgifter til Stat, K omm un e
og Kirke, herved fremkom den
ansatte Indtægt.
Dernæst havde de Skatteydere, der for
sørgede Børn under 15 Aar, R et til at forlange den ansatte Indkom st nedsat med
100 Kr. for hvert Barn.
Efter at Børnefradraget og even tuelle andre ekstraordinære Fradrag, grundet paa
Sygdom , Dødsfald eller Gæld, var foretaget, beskattedes den saaledes ud fundne
Skatte-