411 / 696
4 0 5
Derved blev Slagtergaardene i Kødmangergade for store, nu var der jo kun
Brug for Udsalgssteder, og der blev derfor bygget nogle mindre Boder i Skin-
dergade og Klosterstræde. Udsalgsstederne fordrede ikke stor Plads, for det
laa i Sagens Natur, at Slagterne stadig skulde have friske Varer og derfor saa
godt som daglig skulde forny deres Lager. Selvom Systemet med nogle samlede
Slagteboder har holdt sig lige op til vor Tid, begyndte man dog allerede den
gang, af Hensyn til Kunderne, at sprede sig over hele Byen, en Decentralisation,
som man fortsatte, og som har naaet sin Fuldkommenhed i den nyeste Tid,
hvor der ved hver nybygget Karré dukker en Slagterbutik op. I 1583 byggedes
det første Slagtehus, det saakaldte Christoffer Valkendorfs Slagtehus. Det laa
i Na»rheden af det nuværende Kvægtorv.
Da Christian den IV i 1613 ophævede alle Laugene, led Slagterlauget selvfølge
lig samme Skæbne, men den 31. Oktober 1623 opstod det paany med helt nye
Bestemmelser. Det skyldes næppe Christian den IV personlig, der jo baade
var mad- og ølkær, at de mange Bødebestemmelser med 01 nu var forsvundne
af \rtiklerne, det var snarere en ny Tidsaand, der gjorde sig gældende.
Det kostede en Gylden eller seks Speciedalere at blive Medlem af Lauget,
naar man forøvrigt besad de fornødne Kvalifikationer. Lauget skulde bestyres
af en Oldermand med 2 Laugsbrødre som Hossiddere og en Laugsskriver, der
skulde føre Laugets Bøger. Oldermanden skulde nyvælges hvert Aar, men da
han kunde genvælges, har de forskellige Oldermænd siddet i meget forskelligt
Tidsrum.
Laugsartilderne af
1623
blev allerede fornyede i
1668
og paany reviderede i
-
mmmå