DanskHaandværkerStat-II

40 6

1673 og 1683. Den sidste af disse Skraaer er havnet paa Bymusæet, de to fore-

gaaende findes i Raadstuearkivet. Synderlig stor Forskel paa de 3 sidste Skraaer

er der ikke. Skraaen af 1683 hører til Christian den V’s samlede Revision af

Laugsbestemmelser og er dateret 5. Maj.

»Slagterne skulle deres Laug saaledes vedlige holde, at ikke udi Slagteboderne

nogen Tid fattes fersk og saltet Oxe-Kiød, fersk Kalfvekiød, Lamme- og Bede-

Kiød, fersk og saltet Flesk og Ister, som kand eragtes got og forsvarligt.«

Et Kreatur skulde i slagtet Stand mindst veje 288 Pund og en Kalv 48 Pund,

ellers maatte det ikke sælges. Hver Maaned skulde Slagterne indberette til Po

litiet, hvormange Kreaturer hver havde slagtet, og hvor han havde købt dem;

Gammel Lydhammer af Ben.

blev denne Ordre ikke efterkommet, maatte han i 3 Maaneder ikke ernære sig

af Slagteriet og desuden betale 10 Rigsdaler for hver Oxe til Børnehuset.

I 1671 havde Slagter

Niels Olufsen

faaet Bevilling paa at indrette et Kvæg

torv med tilhørende Accisebod udenfor Vesterport. Det var den saakaldte

Trommesal, der fik Lov til at eksistere lige til det nuværende Kvægtorv aab-

nedes i 1879.

Magistraten, der skulde føre Tilsyn med Laugene, havde ogsaa Opsigt med

Slagterne; en Raadmand og fire Borgere skulde passe paa, at Slagterne holdt

deres Boder velforsynede og navnlig, at de holdt de Priser, Magistraten til en

hver Tid fastsatte. Den første Takst var af 17. Marts 1668. Taksten skulde skri

ves med Kridt paa en sort Tavle, som skulde hænge ved hver Bod. Dette Til

syn gik i 1691 over til Politiet. Taksten sattes en Gang aarlig, men gav Anled

ning til megen Strid og berettiget Beklagelse. Slagterne tog højere Priser, end

Taksten fastsatte; blev en Slagter mulkteret, betalte alle Laugets Medlemmer

Bøden. Denne Slagternes Foragt for Magistratens Bud førte i 1718 til, at Kon

gen gav Tilladelse til, at 12 Mand udenfor Slagterlauget fik Lov til at slagte mod

at have Pligt til at holde godt, sundt fersk Kød til Salgs til billigere Pris end

Laugsslagterne. Det var de saakaldte Frislagtere. Ulykken for Faget var den

gang, at der krævedes intet Svende eller Mesterstykke, derfor led Lauget meget

af »Bønhasere og Fuskere«, ofte afdankede Soldater, der gik Slagterne i Næ