DanskHaandværkerStat-II

4 0 8

hos en Svineslagter tillige slagte og skolde en Gris. Mesterprøven bestod i, for

uden den samme Slagtning som Svendeprøven, yderligere at anslaa Kreaturer

nes levende Vægt. Den maatte ikke afvige et Lispund Over- eller Undervægt

for en Oxe, seks Pund for en Kalv, et Lam eller et Svin. Bestod han ikke Prø

ven, maatte han ikke blive Mester det første halve Aar.

I 1818 udvidedes Svendeprøven med, at Drengen ogsaa skulde aftrække Hu

den af de slagtede Kreaturer uden at beskadige den ved Huller eller Indsnit.

I 1823 udvidedes Svendeprøven paa ny. Nu skulde Drengen ogsaa partere Ok

sen midt ned ad Rygraden saa nøjagtigt, at Vægten af den ene Halvdel med højst

3 Punds Difference blev lig den anden Halvdel.

I 1857, da Laugene ophævedes ved den

113

^ Næringslov, bortfaldt Mesterprø

ven, Svendeprøven bestaar derimod den Dag i Dag. Ved senere Udvidelser stil

ler den et ikke ringe Krav til Aspirantens Færdighed, Duelighed og Akkuratesse.

Ved Resolution af 24. Maj 1826 ophævedes Kødtaksten, ikke paa Grund af

Laugets Ønsker men paa Foranledning af Landhusholdningsselskabet, der hæv

dede, at Kødtaksten forhindrede Opdrætning af første Klasses Kvæg, da Slag

terne kun købte 2. Klasses Kreaturer. Havde Lauget saaledes faaet sit ene Øn

ske opfyldt, gik det ikke saa let med at faa det andet opfyldt, nemlig Frimestre-

nes Afskaffelse. Alt, hvad Lauget opnaaede, var, at ved Raadstueplakat af 13.

Marts 1801 beordredes Frislagterne til at anføre Ordet Frimester paa et Brædt

ved deres Udsalgssteder. Men det var ogsaa den eneste Forskel, der var mel

lem Frimester og Laugsmester.

Næringslovert af 1857, der ophævede Laugene, var kun af underordnet Be

tydning for Slagterlauget, og de fandt sig hurtig tilrette under de nye Forhold.

Den 15. August 1861 afholdt Lauget en ekstraordinær Laugsforsamling, hvor

man vedtog enstemmigt at lade Lauget vedblive at bestaa, og nye Love blev

vedtagne, de blev kongelig konfirmerede d. 23. December 1861.

Det var Oldermand

H. G. Meyer,

der var Oldermand fra 1858 til 1873, der

førte Laugets nye Love ud i Livet og i mangt og meget var en fremragende Fore

gangsmand for Faget. Noget særlig stort Laug havde Slagterlauget aldrig været,

selv om det nogenlunde havde fulgt Trop med Befolkningstilvæksten. I 1727

talte Lauget 32 Medlemmer, i 1743 30 Medlemmer, i 1771 40, 1800 56 og 25 Aar

senere 87. I 1856 var Tallet steget til 108. Ved Aarhundredskiftet var det vokset

til 120. Ved Jubilæet i 1926 var det 162. I 1932 har det 152 Medlemmer.

I 1879 var det nuværende Kvægtorv og i 1883 de offentlige Slagtehuse taget

i Brug, i 1887 var de fuldt færdige, og i 45 Aar har al Slagtning i København

været henvist hertil. I Aar (1932) er de nye og moderne Slagtehaller bleven

indviet, og om kort Tid nærmer »Kødbyen« sig sin Fuldendelse. Disse moderne

Foretagender skyldes i ikke ringe Grad Laugets Krav om moderne og hygiej

niske Forhold for Byens Kødforsyning, og det er ikke alene Københavns Kom

mune men ogsaa Lauget, der har Æren af, at København for Tiden staar som

førende blandt Europas Storbyer, hvad Slagtning og Kødbehandling angaar.

Oldermand

H. G. Meyer

efterfulgtes af

Niels Petersen

fra 1873—78, derefter

B. E. Matthisen

fra 1878—1884. Saa fulgte

Wilhelm Jual,

der var Older

mand i 25 Aar til sin Død i 1909. Han efterfulgtes af Laugets nuværende dyg

tige og ansete Oldermand

Anders Jensen,

der i 23 Aar og forhaabentlig i en

lang Aarrække endnu vil staa som Laugets energiske og højtskattede Leder.