67 / 147
Runde Taarn set fra Skindergade over Muren ved Elers Kollegium.
Endnu for 65 Aar siden laa de gam le Fæstnings*
værker urørte. V o ld e og Grave omgav hele den
indre By som et ubrudt Bæ lte fra O rlogsværftet
til Kastellet. Udvik lingen var allerede gaaet Vold*
terrænet forbi og ny B ebyggelse var uhindret af
V o ld en e i fuld Gang udenfor disse. Og ved Sløjf*
ningen af V o ld en e opnaaedes kun nogle Bygge*
grunde med elendige Bundforhold, som fordyrede
Byggeriet. Et Bevis herpaa er f. Eks. Kunstmuseet,
hvis Fundamenter sine Steder maatte føres ca.
17 M eter ned under Bygningens Stuegulv, inden
man naaede fast Bund. 17 — sy tten — Meter.
H øjd en af et moderne 5—6 Etagers Beboelseshus.
Ogsaa paa anden Maade er der faret haardt
frem mod Byen, og der findes idag kun faa Ste*
der, der endnu er nogenlunde uberørte. D et er
derfor nødvend igt, at man nu gør sig klart, hvad
der bør reddes fra U d slettelse for at undgaa, at
København m ister Resten af sit Særpræg.
D et er im idlertid ikke tilstrækkeligt at frede en*
kelte værdifulde Bygninger. Bestræbelserne maa
for Frem tiden gaa ud paa at bevare større Hel*
heder, hvor der endnu findes karakteristiske
Torve*, Gade* eller Kanalbilleder eller hvor det er
af afgørende Betydning for allerede fredede Byg*
ninger, at saadanne Partier eller Kvarterer sikres
mod O verlast. Men naar N abohu sen e eller hele
Kvarteret er b levet ersta ttet m ed nye Huse af
andre H øjder og D im ensioner end de oprindelige,
kan Bevaringen af en fredet Bygning være af
tvivlsom Værdi og vil kunne forhindre en værdi*
fuld N y sk ab else af Gaden eller Kvarteret.
Selvom en Del af de nyere københavnske Huse
falder naturligt ind i Byb illedet, er der i de senere
Aar flere Steder synd et svært mod den gam le
By — ikke m ind st af det O ffentlige.
Trod s kraftige Indsigelser fra adskillige Sider
blev f. Eks. Postgirobygn ingen opført klods op ad
et af vore fin este og m est traditionsrige Kanal*
kvarterer. D enne Bygning, der, som man skulde
22