153 / 233
gen, som nu ligger lige neden for vandrehjemmet. Hoppet gjorde,
at de ikke kunne styre, men blot fare lige ud over søen efter en
hård landing. Men jeg kan nu ikke huske, at der skete alvorlige
ting deroppe. Kommunen havde udstationeret parkbetjente til at
styre ungdommen, som udviste en meget høj køkultur, her var
ikke noget med at mase eller springe over.
Hele området var »oplyst« af blå mørkelægningslamper, og
nede på søbredden var der placeret en skurvogn. Her holdt Røde
Kors til med et hold samaritter, som tog sig kærligt af de småska
der, der ikke kunne undgås i dette »vilde liv«, der udfoldede sig
helt til kl. 22 - som dengang hed kl. 10!
Der var en herlig stemning, og på toppen, ved startstedet, stod
en »kandisæble-mand« med en dejlig ovn, hvor han i en kæmpe
gryde overtrak æbler på pind med højrød sukkerglasur. Jeg gad
vide, om jeg ville have kunnet lide disse søde sager under andre
forhold? Men i Degnemosen var de herlige! Og så fik man jo i til
gift lidt varme ved hans ovn.
Ja, der var sandelig service til i de »gode, gamle dage«.
Og så skal jeg da lige huske at fortælle, at »min« kælkekavalér,
der var murerlærling, havde vældig god tid til at kælke, også om
dagen, da han
p.g.afden hårde frost var arbejdsløs, så han kun
havde pligter, når der havde været nyt snefald. Så skulle han ud
på gader og veje og skovle sne for kommunen. Det var alminde
lig sædvane dengang, at murere i frostperioder blev arbejdsløse,
da man ikke kunne arbejde med mørtel i frostvejr. Og i stedet for
at gå på understøttelse valgte mange at tage en tørn med skovlen,
når der var faldet sne. Snerydning på gader og veje foregik helt
ved håndkraft, inden de store dynger læssedes på hestevogne,
kørtes ud i havneområdet og dumpedes.
På Nørre Gymnasium måtte vi, som på alle andre skoler, ikke
have over 18 grader, og gymnastiksalen havde endnu lavere tem
peratur. Så da den stærke frost satte ind, meldte skolen sig ind i
Københavns Skøjteløberforening, og alle de store elever løb så på
skøjter på Peblingesøen i gymnastiktimerne. Det var også herligt
med wienermusik fra store højttalere ved klubhuset, som var den
ene ende af Søpavillionen. Det var lige noget for en romantisk pi
gesjæl på 15 - 16 år.
Én, som nok ikke var så begejstret for de hårde vintre, var min
151