far. Han var leder af Rugbakkens Skole på Øresundsvej på Ama
ger, og dér havde han pligt til at stille som brandvagt i tilfælde af
luftalarm, da hans skolebetjent var karréværnsmand på Øre
sundsvej og derfor ikke kunne være hjemme og passe på skole
bygningerne. Det vil sige, at far, iført stålhjelm, måtte begive sig
af sted på cykel fra Bellahøj til Amager uanset tidspunkt på døg
net. Jeg tror nu ikke, han nogensinde nåede helt derud, før af
blæsningen kom, og han kunne begive sig hjemad igen - dog
først når han havde meldt på politistationen Under Elmene, at
han havde gjort sin pligt, så langt det lod sig gøre.
En særlig oplevelse under besættelsen var mine studenterdage i
juni-juli 44. Et meget væsentligt led i forberedelserne til denne
festivitas var ansøgningen hos tyskerne om tilladelse til at køre
rundt til forældrene på afslutningsdagen. Vi måtte udfærdige en
nøjagtig liste over den rute, vi ønskede at køre, og den måtte ikke
tangere den indre by, så det blev Frederiksberg, Vanløse, Brønshøj
og Bellahøj, som fik besøg denne dag.
At løbe om hesten på Kongens Nytorv kunne ikke lade sig gøre,
da vi ikke måtte danne opløb, og da rytterstatuen i øvrigt, som
alle de andre statuer i det indre København, var blevet »pakket
ind« i en stor trækasse foret med sandsække. Men Magasin du
Nord, som stormagasinet hed dengang, havde i sin store salgshal
i stueetagen ladet opbygge en - næsten - naturtro kopi af statuen,
og alle storbyens studenterhold blev inviteret til at løbe om he
sten derinde - skole for skole. Det må have taget nogle dage at få
os alle afviklet!
Den aften, vi var på den traditionelle Tivoli-tur, blev den sidste
aften, den gamle koncertsal og flere af de andre gamle bygninger
eksisterede. En timestid efter at vi var taget hjem blev Tivoli
schalburgteret. Men hvis tyskerne troede, at de kunne dæmpe de
danske gemytter på den måde, så tog de meget fejl. Det var ikke
mere kun i krogene, der var murren, og der blev indført spærre
tid, hvilket medførte, at de sidste tre studenterfester for vores
vedkommende blev med tvungent nattesæde og måtte afsluttes
med tidlig morgenmad. Vi måtte ikke færdes ude fra kl. 20 - kl. 6;
men det var nu noget ungdommen godt kunne leve med.
Da den lange festuge var forbi, startede hele klassen, anført af
vores fransklærerinde, på en uges cykeltur Sjælland rundt. Vi var
152