198 / 233
Ruth Plum
Far var som sagt 1. reservelæge på II. afdeling, en af hospitalets
medicinske afdelinger. Hver formiddag og hver aften gik han
stuegang, og hvis der var særligt dårlige patienter, tilså han dem
også, inden han gik i seng. Som reservelæge påhvilede det ham
også at undervise de medicinske studenter, der gjorde volontør
tjeneste på afdelingen. Far kom hver dag hjem til frokost og
havde så godt som altid en medicinsk student med, der spiste
sin medbragte mad hos os og blev trakteret med mørkt hvidtøl -
der dengang fandtes på store flasker. (Det var kun ved meget
specielle lejligheder, at der serveredes »bayersk øl« i mit hjem,
og da altid blandet med mørkt hvidtøl og hældt på glaskander;
at servere »bayersk øl« i flasker betragtedes i mit hjem som vul
gært). Det var ikke så tit, jeg spiste frokost hjemme; skolen skul
le jo også passes, men når jeg var hjemme lyttede jeg med lange
ører til læge- samtalerne, og jeg var helt klar over, at patienter,
der fik stillet diagnosen sukkersyge eller perniciøs anæmi, ikke
havde lang tid tilbage at leve i. Jeg havde ikke glemt, hvor for
skrækkede mine forældre blev i 1920, da det viste sig, at Far ud
skilte sukker i urinen, og hvor lettede vi blev, da det viste sig, at
han havde en banal glycosuri. Faktisk er det en meget vigtig del
af mine barndomserindringer, at netop i den tid, hvor jeg boede
på Kommunehospitalet, kom insulinbehandlingen af sukker
syge. Der skulle gå flere år endnu, inden man fik en behandling
for perniciøs anæmi, og mange år inden man fik de antibiotika
og de vacciner, der nu tilbydes alle børn; dengang blev børn kun
vaccineret for kopper. I min barndom døde ikke så få menne
sker af bl.a. tuberkulose, difteri, børnelammelse, skarlagensfe
ber, sukkersyge, perniciøs anæmi, lungebetændelse, gigtfeber
og meningitis.
Det var dog ikke kun patienterne, min far brugte sin tid på. Af
delingens overlæge, H. J. Bing var ligesom min far, der var 1. re
servelæge, og Erik Warburg (den senere professor ved Rigshospi
talets afdeling B), der var 2. reservelæge på afdelingen, meget in
teresseret i videnskabelig forskning og fik bevilliget penge til at
indrette et laboratorium i to rum på kandidatgangen. Jeg skal
ikke her komme ind på de ikke ubetydelige videnskabelige resul
tater, der udgik fra dette laboratorium, men blot fortælle lidt om
indretningen af lokalerne.
196