196 / 233
Ruth Plum
gang lå patienterne det meste af dagen i deres senge, og de få,
der var oppegående, benyttede kun hospitalshaverne en times
tid hver dag - så resten af dagen var haverne vores. Vi legede
mest i kvindesidens have, for den var ikke så »friseret« som
mandssidens. Der var herlige busketter, hvor vi levede et even
tyrligt liv med træklatring og fantasifulde indianerlege. Der var
dejlige flisegange, hvor man kunne tegne hinkeruder og køre på
løbehjul og på dræsine. Murene var til at spille bold op ad, og
trappegelænderne til at kure ned ad, når vi da ikke benyttede
elevatorerne, som vi havde fri adgang til. For resten var der også
en særlig reservelægehave med lysthus, græsplæne og sandkas
se.
Når det var regnvejr, legede vi hos hinanden eller på gangen,
men kældergangene under hospitalet var også herlige at udfor
ske. En dag fandt vi på at gå op ad køkkentrappen, der fra kælde
ren via Reservelægegangen førte op til Hospitalskirkens bagdør -
og nøglen lå under måtten. Vi nød at snige os ind i det stemnings
fulde rum med kuplen og glasmalerierne, og undertiden listede
vi da også op på prædikestolen. Nogen må have opdaget det, for
en skønne dag var kirkenøglen fjernet, men ingen havde sladret
til vores forældre. For øvrigt blev mine to brødre med halvandet
års mellemrum døbt i denne kirke; ellers husker jeg ikke at have
været inde i den. Når vi gik i kirke var det enten i Sankt Andreas
Kirke eller i Vor Frue Kirke.
Neden under Reservelægegangen på 1. sal lå Operationsgan
gen, hvor vi børn absolut ikke havde noget at gøre. For øvrigt
måtte Operationsgangen heller ikke benyttes til båretransport el
ler transport af madvogne og lign., det var derfor, alle sådanne
transporter var henvist til Reservelægegangen. Men på sygeafde-
lingerne var vi altid velkomne, for dér boede plejemødrene og de
ledende sygeplejersker, som var vores meget gode venner. Det er
ikke så mærkeligt, at de knyttede sig stærkt til os børn, for de var
alle ugifte og boede på den afdeling, hvor de arbejdede. Flere af
dem knyttedes til reservelægefamilierne som nære venner. Jeg
kom naturligt nok mest på II. afdeling, der lå i stueetagen i de to
fløje ud mod Farimagsgade: Kvindesiden strakte sig mod vest,
mandssiden mod øst.
På hver af afdelingerne var der fem store 1O-sengsstuer, der al-
194