200 / 233
Ruth Plum
lægebørn for at klippe julestads og lave julekonfekt. Der skulle
dels pyntes et stort juletræ til gangen, dels mindre juletræer til
hver sygestue.
Juleaften gik overlægen og reservelægerne med deres koner og
børn hele afdelingen igennem og ønskede glædelig jul. Der var
sørget for en gave til hver patient. På mandsafdelingen fik nogle
af patienterne hver en hat. Min far var en jul ude for den oplevel
se at gense en af sine egne gamle hatte som julegave til en af pa
tienterne. Det gik sådan til: Far købte vel engang hvert eller
hvert andet år en blød hat hos Petitgas på Købmagergade, og
hattemageren fik da Far - så vel som sine andre kunder - til at
aflevere den gamle hat. Disse aflagte hatte blev så renset, presset
op og forsynet med nyt hattebånd og derpå skænket til
Kommunehospitalet til juleuddelingen. Det var vemodigt for
min far at gense sin gamle hat, for han hadede at få nyt tøj - også
ny hat.
Al jordens herlighed har en ende - også vores tid på Reserve
lægegangen. Dr. Seedorff var blevet overlæge i Hillerød i januar
1923, og dr. Christoffersen allerede i januar 1922 på Frederiks
berg Hospital, og deres lejligheder blev overtaget af barnløse
læger. (Far var ikke blevet overlæge, og det blev han da heller al
drig). Da Seedorffs i januar 1923 var flyttet, fik vi lagt deres tidli
gere børneværelse til vores lejlighed, fordi den reservelæge, der
nu flyttede ind, var enlig og ikke havde brug for det. Her fik vi
nu spisestue, og vores gamle spisestue blev mit værelse. Men
denne herlighed varede ikke ved. Københavns Kommune beslut
tede at indrette en røntgenafdeling på Reservelægegangen. (Det
viste sig ved den lejlighed, at Kommunehospitalet var så solidt
bygget, at murene kunne bære den blyarmering, der skulle af
skærme den underliggende operationsgang fra røntgenstråler
ne). Denne sikkert meget påkrævede nyindretning medførte, at
vi blev flyttet til en 4-værelses lejlighed i en bygning, der lå i den
anden ende af hospitalsgrunden, ned mod Østersøgade. Det pas
sede ikke mine forældre, for værelserne i denne lejlighed var me
get små.
Vi havde jo stadig det store flygel, mange reoler, de store spise
stuemøbler og de store soveværelsemøbler. Soveværelset var så
lille, så det var kun med største besvær, at mine forældres og mi
198