206 / 233
Torben Hoick Colding
tage sig af alle reparationer, der kunne klares ved hjælp af nål og
tråd.
I faders og moders dagligstue var både faders og moders skri
veborde, en sofa med stole og bord, en chaiselong, moders sy
plads ved vinduet, der var hendes foretrukne sæde, og en kom
mode. Fra faders reol husker jeg især bøger af Kipling, Jack Lon
don, Hall Caine, Dickens og Bernhard Shaw.
Spisestuen, der vendte mod Toldbodgade, var møbleret med
bord og buffet fra min oldefaders bolig på vandværket, en drag
kiste som stammede fra min farfaders og farmoders hjem i Kjøng
præstegård på Fyn, og et klaver, hvorpå min bror og jeg øvede os
i klaverspil. Rækken af gadeværelser afsluttedes med et børne
værelse på et fag. Gårdværelset var usselt og uden opfyringsmu-
lighed. Det var mine forældres soveværelse.
Som hjælp i huset havde vi, sålænge mine bedsteforældre leve
de, en kokkepige og en stuepige, kokkepigen boede i et lille
værelse oven over vores lejlighed, stuepigen der ikke boede hos
os, kom tidligt om morgenen og startede dagen med at lægge i
kakkelovnen. Hun gik hjem om aftenen efter kl. ni at have serve
ret aftenthe for min bedstefader, lagt en varmedunk i hans seng
og - som det hed i datidens sprog - tæppet af.
En alvorlig brist ved lejligheden - også set med datidens øjne -
var, at der manglede spisekammer og badeværelse. Uden for køk
kenvinduet på husets ydermur var ophængt et flueskab. Når man
fjernede en bordplade i den del af køkkenbordet der lå foran vin
duet, kunde man ved at strække sig og læne sig ud ad vinduet
komme til flueskabet.
Både i børneværelset og i de to soveværelser var der servanter
med porcelænsvandfad og kande samt en hvid emailleret spand
til affaldsvand. I børneværelset havde vi en stor zinkbalje; en be
holder, der blev fyldt med varmt vand, var ophængt på væggen,
den endte i en bruseanordning, der kunne åbnes og lukkes. Da vi
blev ældre, blev vi en gang om ugen sendt til badeanstalten
»København« i Studiestræde.
Det var ikke problemløst for tre generationer at bo under samme
tag. Alle parter måtte bringe deres offer. Min bedstefader var
yderst konservativ og havde ingen forståelse for, at en ny tid hav-
204