211 / 233
Tre generationer i Nyhavn
T orb en A n d rea s C o ld in g
og b a rn eb a rn et T orben
H o lck C o ld in g p å S trø g et
v ed H ellig å n d sk irk en .
F oto 1930. P riv ateje.
ikke til forstillelse og rænker og talte aldrig et ondt ord om nogen,
for ondskab lå helt uden for hans forestillingsverden. Han var en
hædersmand i ordets bedste betydning. Han var et levn fra en
forlængst svunden tid, som han gerne talte om. Og han talte i et
sprog, som nok var brugeligt på Hostrups tid, men siden ikke
brugt og allerede i min barndom næppe forståeligt uden for fami
liens snævre kreds. Når jeg spurgte ham, hvad klokken var, og
han svarede »den er tre kvarter på fire« vidste jeg aldrig, om han
mente, at den var kvart i fire eller kvart i fem. Ud fra en logisk
fortolkning af ordene syntes jeg det kunne betyde begge dele.
Han sagde
inte
i stedet for ikke, og
jeg kante
i stedet for jeg kan
ikke,
mansketter
i stedet for manchetter,
kalosker
i stedet for galo-
scher,
pettersilje
i stedet for persille,
bojer
og
Køje
i stedet for bøger
og Køge. Han gik aldrig til frisør, men til
hårskærer,
og han kørte i
droske
, når vi andre tog en taxa. Denne mand kom jeg til at se op
til og lærte meget af.
Farfader var indtil 1917 præst i Kjøng på Fyn, både han og farmo
der var døde på det tidspunkt, vi flyttede til Toldbodgade. Farfa
der og bedstefader var fætre, fader titulerede derfor - som han al
tid havde gjort det - med rette bedstefader for onkel Torben og
209