216 / 233
Torben Hoick Colding
det gamle hus var meget skråt og hældede ind mod stuens midte
- heldigvis væk fra gardinerne. Det var forfærdelig sjovt at se
flammerne flyde rundt på gulvet og slikke op i luften. En dag på
vejen hjem fra skole havde jeg fået en god ide og var så ivrig efter
at få iværksat den, at jeg smed frakke og hat på min seng, fandt
en pincet og et stykke vat, som jeg gennemvædede med sprit og
antændte. I samme øjeblik hørte jeg pigen komme med en bakke
med eftermiddagsmaden. Jeg blev så befippet, at jeg kastede pin
cetten med det brændende vat på sengen. For at legen ikke skulle
blive opdaget, lagde jeg hatten over det lille bål. Stor var min ær
grelse, da pigen var gået, og jeg ilede hen for at genoptage legen,
ved at konstatere, at bålet var kvalt, så jeg var nødt til at ofre en
ny tændstik. Det viste sig, at ilden havde brændt et hul i senge
tæppet, inden den var slukket. For at det ikke skulle røbe mig,
klippede jeg alle de brændte dele af og påstod senere, at hullet
skyldtes slid.
Min broder og jeg deltog altid i familielivet som jævnbyrdige
med de voksne. Vi blev ikke holdt uden for nogen samtale men
kunne give vores mening til kende på lige fod med de øvrige til
stedeværende. Vi hørte aldrig bemærkninger om, at vi var for
små til at tale med om det ene eller det andet. Men der var tabuer,
emner der aldrig blev berørt, uanset at vi blev ældre og mere
modne, og som de voksne heller ikke talte om. Det var først og
fremmest politik. Faders humanistiske indstilling forbød ham at
pådutte os noget livssyn og først i hans allersidste leveår, da han
var op mod 80 år, fandt jeg ud af, hvor han havde placeret sin
stemme på valgdagene. Der diskuteredes lige så lidt religion,
men man respekterede andres religiøse standpunkt, selvom det
var anderledes; og blasfemier var ikke tålt. Enhver hentydning til
funktioner under bæltestedet var tabu, mine bedsteforældre sag
de »et vist sted« om det samme rum, som mine forældre kaldte
wc. Ordet toilet, udtalt efter bogstavet var simpelt, udtaltes det
på fransk, var det affekteret, derfor under alle omstændigheder
ubrugeligt. Der var ikke noget, der hed »at tisse« eller at lave
»bæ«, det hed: at »lave a« og at »trykke«. At tale om sex var abso
lut forbudt. Der blev ikke givet oplysning om seksuelle forhold
og aldrig sagt en tvetydig morsomhed.
214