221 / 233
Tre generationer i Nyhavn
Stauning, og at vagtposterne på Amalienborg en gang havde
præsenteret gevær, da han kom forbi. Hans kone, Frida, var lille
og meget tyk, sønnen Arthur var omkring min alder. Vi fik en læ
derrem spændt omkring maven, men her begyndte straks van
skelighederne, for der var ingen rem stor nok til at spænde om
fru Friediger. Hun begyndte alligevel på uddannelsen, men blev
hurtigt diskvalificeret. Vi andre tre fortsatte, sergenten løftede os
op på cyklen, holdt fast i læderremmen og løb, alt hvad han kun
ne, eksercerpladsen rundt med os efter tur uden at slippe sit tag.
Det var kosteligt at se den guldbrillede overrabiner med stritten
de skæg og vildt flagrende frakkeskøder sprinte banen rundt
skarpt forfulgt af en underofficer. Jeg tror, at i alt fald Arthur blev
udlært cyklist. Jeg nåede også langt, men ikke at stå på ved egen
hjælp. Først da moder om sommeren truede med at inddrage
middagsmaden, hvis jeg ikke fik det lært, lykkedes det. Men jeg
blev aldrig nogen stabil cyklist.
Min broder og jeg kendte ikke til at lege udendørs, når vi ikke -
som om sommeren - var på landet. Det forbød allerede vor lejlig
heds beliggenhed i det barske miljø. Vores gård havde indgang i
Nyhavn 49, den var lille, mørk og uhumsk med skraldespande og
en slet holdt retirade.
Der var to store udendørs attraktioner. Den ene var en sejltur til
Christianshavns Torv med en lille grøn motorbåd, der gik hvert
kvarter eller tyvende minut fra Kongens Nytorv. Hvis man skulle
med båden, behøvede man bare, i det øjeblik man så den starte
fra Kongens Nytorv, at gå ned ad trappen. Den havde sit første
stop ved Nyhavnsbroen lige neden for vore vinduer. Senere
standsede den ved Havnegade, før den krydsede havneløbet
mod Bodenhoffs Plads. På dette sted kunne man godt komme ud
for en veritabel vippetur, hvis man passerede i kølvandet på en af
de store passagerbåde eller fragtskibe, der havde kajplads i Hav
negade eller på den anden side af broerne. Vi benyttede især bå
den, når vi - som ofte skete - besøgte vores faster, der boede i
Svinget på Amager. Fodturen fra Christianshavns Torv dertil var
meget overkommelig, og hele turen fra Toldbodgade til Svinget
blev en fornøjelse i sig selv.
Den anden udendørs attraktion var Langelinje. Denne udflugt,
som oftest gjordes sammen med fader, kunne efter borgerskabets
219