227 / 233
Tre generationer i Nyhavn
i skolen fra den første dag. Hun blev en af Danmarks første kvin
delige ingeniører og selv gift med en ingeniør (Hilma Tvede,
direktør for Fiskenetfabrikken Danmark, gift med direktør Sv.
Waagepetersen). Moder og hun var meget forskellige, men beva
rede livet igennem det nære venskab, der også kom til at omfatte
deres mænd og børn. Denne venindes søster (Elisabeth Tvede,
gift med oberstløjtnant Chr. Bokkenheuser), der også stod min
moder nær, blev gift med en fætter af mine forældre og kom såle
des til at høre til familiekredsen.
Min bedstemoders ene søster boede på Lolland, hvor tilværelsen
havde sat hende af, da hun endnu var ung, fordi hun havde styret
hus for en derboende gammel præst, hvis minde hun nu 50 år se
nere holdt højt i ære. Moster Marie, som hun hed, var en elskelig
person og en højt elsket gæst, når hun et par gange om året kom
til København og boede hos os en 8-14 dage ad gangen. Når hun
var på Lolland, længtes hun efter os i København, og når hun var
her, savnede hun sit lille fredelige hjem i den idylliske landsby.
En anden søster var den ovenfor omtalte ikke altid lige behage
lige moster Sara. Hun havde i længst svunden tid været oversy
geplejerske på Kommunehospitalet og boede på en stiftelse for
ældre ugifte kvinder. Hun havde en noget mandhaftig jævnal
drende veninde, der også havde været sygeplejerske. Fader aflag
de besøg hos den gamle dame, da hun til sidst blev syg. Hun var
da allerede bevidstløs. Moster Sara sad ved hendes sygeleje, røg
cigar og pustede røgen lige op i ansigtet på den døende. Fader
søgte at hindre det, men moster Sara sagde »Hun har altid elsket
en god cigar, og den skal hun ikke undvære i denne stund«. En
tvillingsøster af moster Sara så vi derimod ikke meget til. Hun
hed Louise og havde været selskabsdame hos og veninde af Peter
Heises, Ville Heise, enke og havde sin omgang i denne kreds, for
sin egen slægt havde hun ingen interesse. Hun boede på officers
hjemmet i Snekkersten, men når hun var i København tog hun
ophold i Kvindelig Læseforening hos frøken Alberti. Da hun en
gang lå syg der, sendte moder hende en buket blomster med et
venligt brev. Moster Louise returnerede blomsterne med følgende
brev: »Vi plejer jo ikke at korrespondere, hvorfor så dette? Din
moster L.«.
Min bedstefader havde 3 brødre, hvoraf 2 endnu levede. Min
225