230 / 233
Torben Hoick Colding
lettere kunne stable alle tallerkenerne oven på hinanden. Efter
middagen kaffe i dagligstuen, i ekstreme tilfælde cognac. Damer
drak ikke cognac, de fik en pomeranslikør. Selskabet kunne blive
animeret, men gik aldrig over stregen.
Juleaftnerne forløb år efter år efter et ensartet ritual, i hvilket
der både var elementer fra den juleaften, der havde været holdt i
faders hjem i præstegården på landet, og den der var gængs på
Frederiksberg hos mine bedsteforældre. Det hele begyndte afte
nen i forvejen med sursød kråsesuppe, hvorpå juletræet blev hen
tet ind fra altanen, sat på en træfod og ind i stuen. Det blev stillet
på vores legebord, der var dækket med en lille hvid dug, derved
nåede det næsten op til loftet. Færdigkøbte lyseholdere af grønt
metal med kontravægte, som er så nemme at placere, og som
bedsteforældrene havde brugt, tåltes ikke af fader, i stedet klippe
de han ståltråd i passende længde, viklede det om stearinlysets
ende og satte det med et tryk af niptangen fast på træets
grenspidser. Resten af pyntningen overværede vi ikke. For at det
kunne være en overraskelse for os på selve juleaften, foretog fa
der den bag lukkede fløjdøre. Moder dækkede dagligstuebordet
med en særlig fin hvid damaskesdug, der kun blev brugt til dette
ene formål, for den var så gammel og skrøbelig, at den ikke kun
ne tåle at komme i vask. Derpå arrangerede hun julegaverne.
Juleaftensdag kl. 2 hentede min broder og jeg fader på rådhuset.
Efter en tidlig eftermiddagsthe gik bedstefader, fader, min broder
og jeg i kirke, mens bedstemoder hørte gudstjenesten i radioen,
og moder forberedte middagen. Pigerne havde fri. Straks efter
hjemkomsten indfandt gæsterne sig, moster Sara og frøknerne
Willumsen, der havde været julegæster siden 1904. »Glædelig
fest«, sagde bedstefader til os alle, men fader bemærkede lidt
spidst, at julen først begyndte, når træet var tændt inde i stuen.
Julemiddagen indledtes med risengrød, hvori moder lagde 1 eller
2 mandler, fordelt så snildeligt, at alle undtagen moder selv i
løbet af en kortere årrække vandt mandelgaven. Risengrøden
blev serveret i overensstemmelse med mine bedsteforældres jule
traditioner, hverken min moder eller jeg kunne fordrage denne
ret, vi nød kun et par skefulde i velanstændighedens navn. Deref
ter fik vi gåsesteg med æbler og svesker samt rødkål og rødvin.
Denne del af middagen havde hverken været en tradition i mine
228