231 / 233
Tre generationer i Nyhavn
bedsteforældres hjem, hvor hovedretten var forloren skildpadde,
eller i præstegården på Fyn, hvor man fik fyldt hvidkål. Under
middagen indtraf hvert år den samme kalamitet. Moster Sara,
som holdt meget af at være centrum i begivenhederne, men sjæl
dent kunne blive det uden særlige kunstgreb, fik hvert år julegås
en i den gale hals og måtte forlade bordet for en stund, for at bli
ve banket i ryggen. Men hun kom altid ind igen og fortsatte, for
hun ønskede ikke at gå glip af noget. Efter middagen deltog vi al
le i opvasken. Endelig gik fløjdørene op til træet, som fader hav
de tændt. Efter hans ønske bestod julepynten kun af hvidt og
guld, ingen dannebrogsflag, ingen pigeoner, ingen kræmmerhu
se, serpentiner eller nissemænd. Efter en salme læste fader jule
evangeliet, derefter atter en salme, og så ønskede fader glædelig
jul. Bedstefader replicerede uvægerligt hertil, at det allerede var
sagt. Så gik det løs med gaverne, faders var altid forsynet med et
lille neuruppineragtigt digt med personlig adresse. Det var en
skik, han havde medført fra sit hjem og som vi børn med stolthed
efterlignede. Moder samlede papir og sejlgarn.
Juleaften er en vanskelig dag for mange børn. Men der var al
drig misstemning; julens gode feer havde gjort deres arbejde med
retfærdig og rund hånd. Kun fra moster Sara var der ingen gaver
- ikke endnu. Hun havde set sit snit til at bringe sine ind i en an
den stue, hvortil hun tilkaldte os. Hendes gaver kunne kun bort
gives under almindelig opmærksomhed. Ikke fordi de var særlig
flotte eller opfindsomme, men hun ønskede almindelig påskøn
nelse i alles påhør. Hun havde tændt et enligt stearinlys og uddel
te dem, idet hun med sprød oldingestemme endnu en gang af
sang Glade jul. Så var festen forbi, aftentheen serveret, og gæster
nes taxaer holdt for døren.
I begyndelsen af januar 1931 ramtes København af en voldsom
influenzaepidemi. Begge mine bedsteforældre blev angrebet og
begge mine forældre, alle fire på samme tid. Især moder og
bedstefader blev hårdt medtaget og havde feber på over 40 gra
der med deraf følgende uklarhed og feberfantasier. Moders og fa
ders senge blev flyttet ind i spisestuen, fordi deres soveværelse
var så lille og så koldt. Der var sygeplejersker både nat og dag.
Børnene var de eneste raske, men vi måtte afholde os fra al uro
229