Previous Page  194 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 194 / 233 Next Page
Page Background

Ruth Plum

Men mest legede jeg med Jan og Birthe Seedorff, med Kirsten

Abrahamsen og med mine klassekammerater, der altid var vel­

komne i mit hjem; men vi legede helst i haverne eller ude på Re­

servelægegangen.

Vores soveværelse vendte ligesom spisestuen ind til Central­

gården, og Centralgården var et interessant sted, for det hændte

ikke så helt sjældent, at der blev skorstensbrand i hospitalets høje

skorsten, der stod i Maskingården. Dette medførte den helt store

brandudrykning, og brandbilerne gjorde altid holdt i Central­

gården, og da der vist aldrig var virkelig fare på færde, blev vi

børn altid indbudt til at kravle op i brandbilerne. Det satte vi stor

pris på!

I soveværelset var der ligesom i dagligstuen en stor sort kak­

kelovn. Min tremmeseng stod for enden af Fars og Mors senge,

og om vinteren nød jeg at ligge og kigge ind i ovnens gløder; ov­

nen brændte nemlig mærkeligt nok altid med den nederste låge

åben. Lige fra jeg var begyndt at gå i skole, skulle jeg, hvad enten

jeg var træt eller ej, i seng på et bestemt klokkeslæt. I første klas­

se skulle jeg i seng klokken syv hver aften, undtagen lørdag,

hvor jeg måtte blive en halv time længere oppe. Hvert år, når jeg

rykkede en klasse op, blev der lagt en halv time til hver aften,

indtil vi nåede hen til voksen sengetid. Men det var jo ikke altid,

jeg var søvnig, når jeg kom i seng, alligevel havde jeg ikke det

mindste imod min seng; jeg var som regel midt i en herlig fanta­

sihistorie, som jeg så kunne digte videre på. Mine fantasier tog

gerne udgangspunkt i Ingemanns historiske romaner, og i fanta­

sien red jeg på en kridhvid hest i følge med drost Peder Hessel

og hans væbner Claus Skirmen og udrettede mangen en helte­

dåd for Erik Menved og land og rige. På det tidspunkt var mine

forældre holdt op med at læse højt for mig, og Far lånte romaner

til mig på Kommunehospitalets bibliotek, blandt andet »Ivan-

hoe« (jeg udtalte navnet med dansk i!), »Ben Hur« og »Quo Va­

dis«.

Min fantasi var mig også til stor trøst, da Far og Mor i 1924

havde fået den idé, at jeg skulle males. (Det er mig ubegribeligt,

hvordan de fik råd til det, for det kostede 800 kr at få mig malet).

Mine forældre traf aftale med en kendt børnemaler, Einar Hein,

og da sommerferien var begyndt, måtte jeg hver dag tage med

192