192 / 233
Ruth Plum
anskaffe en kravlegård. Det mente min far var for storagtigt
(Far og Mor havde et ideal: alt skulle være »pænt, men beske
dent«). Og så fik vi da en barnepige på 14 år, en lille forjasket
pige, men sød var hun. Hendes opgave var dels at lege med m i
ne to små brødre, dels at gå tur med dem, og undertiden hente
de hun mig fra skole. Hun var et udviklende bekendtskab for
mig, for hun blev ustandseligt forlovet med en ny portør; jeg
mener at huske, jeg talte 14 »forlovelser« i den ikke ret lange
tid, hun var hos os.
Der var jo ikke indlagt vand i de enkelte reservelægeboliger,
men i hver ende af gangen ved siden af et af de fastbyggede ska
be var der en firkantet porcelænsvask med en koldtvandshane,
hvor man tappede vand af til servantekanderne, og for vores ved
kommende også til en meget stor lyseblå emaljekande vi havde
anskaffet for dog at kunne have vand inde til både Fars og Mors
egen og min aften- og morgenvask. Naturligvis havde vi ikke no
get badeværelse, så den ugentlige badning foregik, ligesom da vi
boede på Nørrebro, i den derfra medbragte store zinkbalje, der
dog efter nogen tids forløb blev erstattet med et »viktoriabade-
kar«; det var en zinkbalje med en større diameter (vel ca. 75 cm)
end den gamle balje, og til gengæld kun ca. 10 cm højt. Vi havde
dog også adgang til at benytte hospitalets badeafdeling, hvor
Mor og jeg kunne bade i kvindeafdelingen og Far i mandsafdelin
gen. Som regel gik jeg på badeafdelingen en gang hver uge og
fulgtes tit med Ingrid Krabbe, der var min klassekammerat og
bedste veninde. Hendes far var første reservelæge på 6. afdeling.
Han havde ikke bolig på hospitalet, så Ingrids og mine badeture
kombineredes med eftermiddagskakao og leg i mit hjem. Badeaf
delingen var delt op i rum, der hvert var udstyret med et meget
stort badekar, og inden man gik derind, fik man udleveret et lille
stykke hvid sæbe og en tot høvlspåner til at skrubbe sig med. Det
var herligt!
At flytte fra en fjerdesals-lejlighed på Nørrebrogade til Kommu
nehospitalet var som at komme til et slot. Der var højt til loftet i
vores stuer, og fra dagligstuen og Fars stue var der den vidunder
ligste udsigt over Botanisk Have. Som sagt havde vi to stuer på
hver side af gangen: En kæmpestor stue og en meget lille stue på
hver side. Vi havde den meget store dagligstue, hvor der var god
190