56 / 233
Alex Fischer
der holdt sammen og hver lørdag tog vi til bal. Der var altid et
foreningsbal enten i»kassen« på Jagtvej (nu ungdomshus), fagfor
eningernes hus i Rømersgade (nu arbejdermuseum), Weinox på
Nørrevold (selskabslokalerne af 1860), Borgernes Hus i Rosenbor
ggade eller i Haveselskabets Have på Frederiksberg Alle. Vi stak
kontrolløren en daler, så var indgangsbillet og baltegn betalt. En
lørdag vi skulle til bal i »kassen« på Jagtvej sagde mor til mig:
»Nu må du se at få fat i rullekonens datter!« Det var en sætning
som var meget brugt dengang. Jeg dansede hele aftenen med den
samme pige og fulgte hende hjem. Jeg blev meget forbavset, for
hendes forældre havde en rulleforretning på Bentzonsvej 9. Vi
blev gift 2 år senere.
Lærling og svend
Dengang bestemte man ikke selv, hvad man ville være. Jeg ville
gerne være urmager, men det var der ikke råd til, da lærlingen
selv skulle betale sit værktøj, og de penge havde mor ikke. En
smedemester tilbød mig læreplads. »Du har mange kræfter i ar
mene«, sagde han, »du skal jo ikke holde hammeren med bene
ne«. Jeg kom hjem og fortalte mor det, men nej, du skal være
skrædder. Jeg kom i lære i Carl Johansgade 6 hos skræddermester
Carl Pedersen. Det varede kun kort tid, da han blev blind, efter at
han ved havearbejde fik en torn i øjet som satte sig til betændelse.
Så kom jeg til skræddermester A. M. Tullberg i Griffenfeldsgade
21 på hjørnet af Prins Jørgens Gade. Læretiden var 4 1 / 2 år, uge
lønnen var det første år 4 kroner, så 5, 6 og 7 kroner og det sidste
halve år steg den til 10 kroner. Huset er nu saneret bort. Han var
en meget dygtig læremester. Vi sad på samme bord (en skrædder
sidder på bordet og syr), han røg hele dagen, hver morgen blev
jeg sendt til købmanden for at købe en pakke grøn Cecil til 3,50
kroner. De blev alle lagt på pressejernet til de var helt tørre. 3 sug
så var den smøg væk. Han drak meget kaffe som han fik serveret
af sin kone - jeg kaldte hende for kællingen, i de 4 V
2
år jeg var
der, fik jeg aldrig så meget som een kop kaffe. Ved siden af bordet
hvor mester sad, stod der på gulvet en spytbakke. Mester sad på
bordet og spyttede i bakken, men det var langt fra hver gang han
ramte, så når det var fyraften, var det min tjans at feje gulv og
rense spytbakken. Så skulle værkstedet flytte til Vesterbrogade
54