Previous Page  57 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 57 / 233 Next Page
Page Background

To værelser på Nørrebro

120 lige over for Sundevedsgade, da så jeg mit snit til at smide

spytbakken ud. Efter flytningen kunne han ikke finde sin spyt-

bakke og sagde så, at det nok var de skide flyttefolk der havde

smidt den ud. Jeg var lykkelig. En dag gik mester i byen, og efter

han havde været hos flere marskandisere, kom han hjem med 2

spytbakker.

Om vinteren gik jeg på teknisk skole, først i Prinsesse Charlotte-

gade og senere i Ahlefeldtsgade. Vi havde fagtegning og boghol­

deri, senere lærte jeg tilskæring. 3 gange om ugen efter fyraften,

fra kl. 18 lige fra arbejdet til kl. 21 - det skulle man lige byde en

lærling i dag. Der var 3 klasser med skrædderlærlinge, ca. 20 i

hver. Vi havde det godt sammen, hvad den ene ikke kunne finde

på, kunne den anden, vi satte tit grå hår i hovedet på læreren. Der

var 32 lærlinge der skulle lave svendestykke, der blev aflagt hos

mestre ude i byen. Jeg kom til skræddermester Mørk på Vester­

brogade på hjørnet af Enghavevej. Der blev trukket lod om opga­

ven: Kjolehabit, smoking eller hel habit d.v.s. jakke, vest og ben­

klæder. Jeg trak habit, man fik en uge til opgaven som skulle vur­

deres af skræddermesterforeningen. Det blev bedømt på Cafe Tre

Hjørner. Vi var 2 der fik medaljer. Jeg fik broncemedalje, som var

det næsthøjeste man kunne få. Der blev holdt tale for os nybagte

skræddersvende både af mesterforeningens formand og skræd­

dernes fagforeningsformand Robert Sørensen. Til os der havde

fået medalje blev der sagt, at alle døre stod os åbne. Som ny

svend søgte jeg arbejde hos en skræddermester Mortensson i

St.Kongensgade. Han gik under navnet millimeter-skrædderen

da han var meget pertentlig. Jeg fortalte ham, at jeg havde fået

medalje i svendestykke. »Put den op i røven«, sagde han, »lad

mig se hvad du kan, du vil høre fra mig«. Jeg hørte aldrig et ord.

Siden har jeg aldrig brugt medaljen.

Wahl havde en smørrebrødsvogn ved linie 13's endestationen i

Sundby. Medens jeg var i lære, passede jeg den for ham om søn­

dagen, hvor han var kontrollør på galopbanen i Klampenborg.

Jeg fik 8 kroner + 1 madpakke, luksuspakke til 1 krone. Den solg­

te jeg også, da jeg havde mad med hjemmefra.

Jeg fik arbejde hos en lille skræddermester Tvilling som havde

forretning i Stengade 32. Dette hus er også saneret bort. Han var

22 år og havde 5 svende. Det er det bedste sted jeg har været.

55