58 / 233
Alex Fischer
Man lærte at bruge fingrene, lægge arbejdet tilrette, så arbejdet
blev til en lyst. Tvillings far var gammel fisker fra Strandby. Han
pressede gammelt tøj op. Hver morgen læste han avisen højt for
os. En dag kom han og gav mig en æske cerutter. Jeg spurgte om
hvorfor jeg fik den. Joh, sagde han, du bandede ikke en eneste
gang i går. Han var metodist. Hos Tvilling var jeg til sommeren
1939, hvor jeg begyndte på Depotet i Forsvarets Materiel Inden-
dantur, FMI på Lyngbyvej 100. Da tyskerne besatte Danmark blev
vi smidt ud med kort varsel. Så kom jeg til Illum hvor jeg var un
der hele krigen. Det var svært at få stof til nye habitter, så folk fik
vendt deres tøj. Når det blev vendt kom brystlommen og knap
hullerne i en en-radet habit over i højre side. Det ville kunderne
ikke have, så jeg fik lært at kunststoppe. Illum betalte kurset, så
jeg kunststoppede brystlommer og knaphuller det meste af tiden.
Efter krigen kom jeg tilbage til FMI - der nu hed DMK, Den Mili
tære Klædefabrik. Vi startede i en sidebygning i Rigensgade. Byg
ningen på Lyngbyvej skulle først gøres i brugbar stand efter ty
skerne, alt inventar var fjernet da salene blev brugt til tyske flygt
ninge. I Rigensgade var der tilskærerværksted i stuen, og på 1. sal
var der skrædderværksted for 10 svende der blev kaldt for »la
stens hule«. Der blev drukket temmelig tæt, og så kom spillekor
tene frem og så blev der ikke syet mere den dag. På 2. sal var der
også et skrædderværksted, her sad 8 svende, heriblandt jeg. Dette
værksted hed »thesalonen«. Her blev kun drukket the og kaffe og
en enkelt øl når der var en der havde fødselsdag. I 1946 kom vi
tilbage til Lyngbyvej, skræderværkstedet først, og året efter kom
konfektionsfabrikken igang.
56