64 / 233
Ingeborg Andersen
spurgte mange gange med mellemrum, men der var lange udsig
ter, da der først var nogen, der skulle udiæres, før de kunne tage
nye ind. Vi så stadig i avisen, og en dag fik jeg endelig en lære
plads på en helt anden skotøjsfabrik ikke ret langt fra, hvor vi bo
ede. Det første halve år var jeg hjælpepige, men så kom jeg på
kontrakt. Jeg var 3 år i lære, og det gik meget godt. Jeg bestod mit
svendestykke og fik mit bevis den første arbejdsdag i 1940. Jeg
blev sat til at sy militærstøvler, og det var hårdt, men krigen var
lige uden for døren.
Kort efter fik jeg arbejde på en anden skotøjsfabrik, som lavede
hjemmesko. Det var ikke så hårdt, men uvant, for jeg skulle sy så
ler på. De var ikke hårde, men det krævede nøjagtighed og hur
tighed, da vi var på akkord. Fabrikken lå på Amager i Wildersga-
de. Vi var selv flyttet fra Jagtvejen til Sjællandsgade, vistnok for at
mor ikke skulle have så langt til at hente aviserne. Min ældste
søster var flyttet hjemmefra nogle år før, og nu var den anden
søster også blevet gift og var flyttet.
Min mor var lige kommet hjem fra sin avistur - den var blevet
lidt mindre - jeg stod og skulle på arbejde med en sporvogn, da
vi hørte en frygtelig larm af flyvemaskiner, der fløj ganske lavt
over os. Vi kunne se, det var tyske maskiner. Vi troede de skulle
til Norge, jeg ved ikke rigtig, hvad der fik os til at tro det, men det
er nok den gamle historie med, at man ikke tror det rammer os,
kun naboen. Jeg skulle skynde mig for ikke at komme for sent på
arbejde. Jeg nåede også sporvognen. Da vi lige var kommet over
Langebro, blev broen spærret og besat af tyskerne. Jeg nåede ud
til mit arbejde. Imidlertid var der blevet kastet flyveblade ud fra
tyske maskiner, hvor der på dårligt dansk stod, at vi var blevet
besat af tyskerne. Der blev ikke arbejdet den dag, men vi vidste
ikke, hvordan vi skulle komme hjem. Vi var meget nedtrykte,
men op ad dagen fik vi lov at høre med på chefens radio, og der
blev sagt at broerne ikke længere var besat, så vi igen kunne
komme over. Vi fik selvfølgelig lov til at tage hjem.
Jeg var blevet forlovet. Vi havde truffet hinanden på aftenskole.
Min forlovede var desværre arbejdsløs, derfor var han sendt til
Sønderjylland for at plante læbælter. Der var andre unge, der og
så var sendt derover. Da det halve år, min forlovede skulle være
62