En lille butik på Østerbro
A f Gerd Skogemann
Gerd Skogemann er født 1920 på Frederiksberg
som den yngste af en flok på 5 børn. Familien flyt
tede til København 1928, og året efter døde hen
des far. Moderen forsørgede familien med en lille
butik på Østerbro. Gerd Skogemann forlod skolen
som 14-årig. 1936 blev hun elev hos KTAS, hvor
hun arbejdede som telefonistinde i over 10 år. Hun
blev gift 1945 med toldbetjent Holger Skogemann
og fik 2 børn. 1957-82 var hun ansat som telefon
dam e i Københavns Rådhusforvaltning. Hendes
mor, Rosa Cederholms erindringer blev afleveret
til Stadsarkivet i 1969 og er senere blevet udgivet
m ed titlen »Rosam in«.
Foto Herbst og Preuss
I 1928 flyttede jeg som 8-årig pige med min familie til Køben
havn fra Frederiksberg. Det var en trist omvæltning for os. Min
far, der var vinkyper, kom fra en stilling som lagerforvalter hos
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, der lå på Is
lands Brygge. Min far havde fået tuberkulose, en udbredt syg
dom på den tid. Da min far var klar over at den var dødelig, ville
han prøve at sikre min mor et eksistensgrundlag. Så alt af værdi
fra det gamle hjem blev solgt, og en lille blandet handel i Es-
bjerggade 25 (nu Silkeborggade) blev købt. Til butikken hørte en
budcentral, som lå i kælderen nedenunder. Der var to ansatte fra
den tidligere ejer, den ene beholdt far og kørte selv den anden
budcykel, når der var behov. Bag butikken var der kun eet værel
se med en 3 trins trappe op til en entre og et køkken. I modsæt
ning til den lyse 4. sals lejlighed med vid udsigt vi kom fra, vir
kede stuen mørk og trist med udsigt til den store nabo overfor,
Neuberts væverifabrik. For at have et sted at sove til far, mor og
5 børn havde far lejet en lille 2 værelsers lejlighed i stuen i nr. 23.
Der var hverken køkken eller entre, kun et skab i den eñe stue
med en vandhane og en vask. På hver etage i ejendommen var
der et W.C. på køkkentrappen som naboerne var fælles om.
67