71 / 233
En lille butik på Østerbro
ster og Wain. Min søster Inger på 11 år, min bror Axel på 10 år og
jeg selv blev indskrevet i Randersgades skole. Min bror og jeg
faldt hurtigt til i vore klasser, men min søster, der havde gået i en
forsøgsklasse med meget frie former på Lollandsvejens skole på
Frederiksberg, fik problemer, for det hun havde lært svarede slet
ikke til det, de kunne i hendes klasse, men hendes lærerinde, frk.
Steglich Petersen, som ellers havde ry for at være meget streng,
hjalp hende igennem den første tid, og da Inger var en intelligent
pige kom hun i løbet af kort tid på højde med de andre piger.
Som klasselærerinde fik jeg frk. Håhr, et venligt menneske. Hun
var høj og tynd og meget hjulbenet, havde et langt, smalt ansigt
med rare blå øjne, det grå hår var skilt i midten og samlet i en
knude i nakken. Min sidekammerat blev en tynd, mørk pige med
lange fletninger. Hun hed Ethel, og vi blev hurtigt gode venner.
Drenge og piger gik hver for sig så skolegården var delt op på
midten med et plankeværk, dog ikke helt igennem, så passage
var mulig, men når vi var nede i frikvartererne var det strengt
forbudt at opholde sig ved åbningen, det var især de store piger
og drenge det fristede. Der var i det hele taget en streng disciplin.
Når skoleklokken ringede stillede man op 2 og 2 klassevis og
ventede på gårdvagtens vink om tilladelse til at gå op i klasserne.
Man stod ved sin pult til læreren gav lov til at sætte sig. Man kom
let til at sidde en time efter skoletid, hvis man ikke kunne sine
lektier eller havde glemt sin hjemmeopgave. Hvis man var fræk
eller svarede igen kom man uden for døren, tit efterfulgt af et be
søg hos inspektøren. Det blev praktiseret meget forskelligt. Frk.
Håhr brugte det næsten aldrig, men der var en anden lærerinde,
der var berygtet for det. Jeg havde hende heldigvis ikke, men jeg
kendte hende. Hun var tit gårdvagt, en lille mørk sortklædt dame
med hårde, brune øjne. Der skulle ikke meget til, før man blev ne
vet eller hevet i ørerne, og der var altid nogen, der kom til at stå
med næsen mod muren, når hun var gårdvagt.
I den første skoleferie skaffede skolen os 3 søskende på som
merferie, jeg kom til et barnløst ægtepar i Helsinge, en hr. og fru.
Svenningsen, sammen med en anden pige på samme alder. Vi fik
det materielt godt, men jeg græd tit om natten fordi jeg længtes
hjem. Min søster kom til en landmand i Nordjylland, hvor hun
blev meget glad for at være. Min bror kom på koloni. Inden afrej-
69