76 / 233
Gerd Skogemann
Kort tid efter fars død sad fru Svenningsen fra Helsinge i vores
stue, da jeg kom hjem fra skole. Hun smilede venligt til mig og
sagde, at hun og mor havde haft en lang samtale om mig, og nu
ville hun spørge mig, hvad jeg ville synes om at komme til at bo i
Helsinge og så besøge min mor i ferierne. For nu, hvor min mor
var blevet alene, ville det være en god hjælp hvis hun og hendes
mand adopterede mig, så ville jeg være sikker på at få en god ud
dannelse. »Du skal nok få det godt«, tilføjede hun med et stort
smil. Jeg var helt stum et øjeblik, men så fattede jeg hvad det var
hun sagde og kastede mig grædende om halsen på mor og hulke
de: »Du må ikke sælge mig!« Mor knugede mig ind til sig og sag
de til fru Svenningsen: »Jeg kan ikke undvære nogen af mine
børn«. Fru Svenningsen blev vist fornærmet, vi hørte i hvert fald
ikke fra hende mere.
Vi blev allesammen undersøgt for tuberkulose, heldigvis var vi
ikke blevet smittet, men lægen syntes at jeg var for tynd og bleg,
så jeg blev sendt på et 6 ugers ophold i Horserødlejren der den
gang var svagbørnskoloni. Jeg vendte tilbage rund og brun og
skulle kort efter videre til en ny ferieplads skolen havde skaffet
mig hos en gårdmand i Jylland. Konen var lidt skuffet da hun så
mig, »Jeg troede jeg skulle have en lille bleg københavnerpige«.
Min mormor, som alle i familien kaldte Bedste, havde selv prøvet
at blive enke med mange børn at forsørge. Hun måtte gå ud og
vaske for folk for at klare dagen og vejen. Nu var hun over 70 år
og fik en lille aldersrente. Hun var en pæn dame, altid omhygge
lig med sit udseende og der var en egen rankhed og værdighed
over hende. Hun var ikke en Bedste der legede med eller kælede
for sine børnebørn, men hun var altid parat til at passe dem, når
hendes døtre havde behov ved barsel eller sygdom. Også nu kom
hun for at hjælpe mor med at vaske. Det var et hårdt arbejde,
men Bedste var robust trods sin høje alder. Dagen før der skulle
vaskes, satte mor tøjet i blød i de store trækar i vaskekælderen
der lå lige under vores butik. Tidligt næste morgen fyrede hun op
under gruekedlen og fyldte den med vand. Når vandet begyndte
at blive varmt blev sæben pisket i, og det tøj der tålte kogning
kom i. Når vandet kogte stod mor eller Bedste, hvis hun var kom
met, og stak i tøjet med en vaskepind for at holde det nede i det
boblende sæbevand. Efter et stykke tid blev tøjet, ved hjælp af va
74