80 / 233
Gerd Skogemann
frem og mødrene kom i vinduerne, nogle kastede småmønter
ned, indpakket i papir, dem samlede vi op og puttede i hans lom
mer. Indimellem holdt han pauser, når nogle af konerne kom ned
med kaffe eller andet godt til ham. Det var altid lidt af en festdag,
når han kom.
Det var især børnene fra de fattige hjem der legede i gården, de
bedrestilledes børn så vi sjældent. En undtagelse var en dreng der
hed Gunnar, han var søn af en skrædder og var altid pænt klædt,
han havde lyst hår og blå øjne, han var lidt ældre end mig og jeg
var forelsket i ham. Når han var med i legene var det helt ander
ledes for mig, og når han talte til mig gik der en strøm af glæde
igennem mig. Men den oplevelse varede kun kort, en dag fik jeg
at vide at familien var flyttet til Kanslersgade. Jeg ved ikke hvor
mange gange jeg gik tur i den gade for at møde ham, men det
skete aldrig, og til sidst gav jeg op.
Min søster savnede min fars familie meget, hun havde været
deres yndling. Hun var den der lignede far og fastrene mest, og
hun var deres første barnebarn. Hun havde været meget hos dem
både på ferie og når der var behov for pasning, som f. eks. da jeg
blev født. En søndag tog hun min bror Axel og mig med på en lil
le tur, hun ville ikke sige hvor vi skulle hen, men vi var godt træt
te, da vi nåede hendes mål, Admiralsgade. Hun tog os med ind i
gården og sagde at vi skulle råbe højt på hinanden. Resultatet
udeblev ikke, farmor kom til vinduet og kaldte os op. Vi blev
trakteret med sodavand og kager. Selv om vi ikke blev der ret
længe og farmor gav os penge til sporvognen hjem, havde vi alli
gevel været så længe væk at mor havde været bekymret for os og
ville vide, hvor vi havde været i al den tid. Da hun fik det at vide,
blev hun meget vred på min søster og truede hende med at hun
ville blive straffet meget hårdt, hvis hun fandt på den slags igen.
Så farmor fik ikke flere besøg.
Jeg klarede mig godt i skolen, men det kneb for Ethel, så hendes
mor spurgte, om jeg ville komme hjem sammen med Ethel hver
dag fra skole, så vi kunne læse lektier sammen. Det havde min
mor ikke noget imod og jeg slet ikke, for vi fik altid et eller andet
lækkert, når vi var færdige med lektierne. Nogle dage var jeg der
længe, så vi også fik tid til at lege sammen. Vi havde begge to en
livlig fantasi og kunne altid finde på noget. Vi lavede vores egne
78