84 / 233
Gerd Skogemann
centralen havde mindre indtægter, så mor måtte afskedige det
ene bud, så der kun var min fætter tilbage. Han fik til gengæld
nok at køre med, og da han alligevel altid opholdt sig i vores
stue, når han havde pause, kunne mor opsige kælderlejemålet.
Børge var blevet svend, men den indtægt, i form af kostpenge,
min mor havde set hen til, udeblev. Han blev indkaldt til marinen
og kom med inspektionsskibet »Hvidbjørnen« til Grønland. Vi
måtte spare hvor vi kunne. Jeg havde mit faste job med at stå tid
ligt op og gå til bageren, så kunne man købe brød fra dagen før til
halv pris. Brød var en af de få ting min mor ikke klarede selv.
Kun til jul bagte hun en pund til pund sandkage og kogte klejner.
Men æbleskiver og pandekager fik vi ret ofte.
For at klare de mest nødvendige tøj- og skoindkøb havde mor
en konto hos Carl Jacobsen i Farimagsgade og hos en skotøjs
handler på Vesterbrogade. Jeg fik så godt som aldrig nyt tøj, jeg
arvede det min søster voksede fra, eller fik omsyet tøj vi fik for
ærende. Mor selv belastede ikke kontoen, hun købte billigt, brugt
tøj hos en ungdomsveninde, der havde en brugttøjsforretning i en
lille 2 værelsers lejlighed i en høj stue på Brorsonsvej. Hun ringe
de til mor, når hun havde noget hun vidste mor kunne bruge, og
så blev jeg sendt ud at hente det. Jeg kunne ikke lide at komme
der, begge stuer var fyldt med tøjstativer, og der var en stram lugt
af mølkugler, sved og gammel parfume. Desuden skulle jeg altid
hen og hilse på hendes gamle mor, der sad, delvis lammet, ind
pakket i tæpper i en stor stol. Jeg syntes hun lignede en gammel
heks med den indfaldne, tandløse mund. Hendes hånd som tog
om min var ophovnet, blød og fugtig, og inden hun slap min
hånd igen sagde hun hver gang med pibende fistelstemme: »Er
det Rosas barn?«
Når der var tøj til omsyning gik jeg til en syerske der boede i
ejendommen, hun fik varer i stedet for rede penge. En anden
kunde der fik varer som betaling var min mors spillelærerinde,
en ejendommelig lille tyk dame med udstående øjne, vi kaldte
hende aldrig andet end »proppen«. Når hun sad ved klaveret ved
siden af mor og nærmest sang sit: En - og - så to, var det altid
med en ølflaske i hånden, så hun kunne skylle efter med passen
de mellemrum, direkte fra flasken. Bagefter skulle mor høre om
hendes mærkelige hobby - begravelser. Hun læste dødsannoncer
82