87 / 233
En lille butik på Østerbro
lyst, men om vinteren måtte
jeg famle mig op ad køkken
trappen i mørke, og helt oppe
på loftsgangen måtte jeg som
en anden blind føle mig frem
til jeg nåede 3. håndtag, hvor
jeg bankede på. Det job var jeg
ikke glad for, angsten var tit en
fast bestanddel af min mor
gentur.
Det var ikke kun økonomi
ske problemer vi sloges med.
Foruden lusene var der lopper
og væggelus. Lopperne var
særlig glade for mig, hvor jeg
end kom kunne jeg være sik
ker på, at jeg havde fået en
loppe med hjem som bed og
kradsede. Lopper var så svære
at fange, de hoppede og
sprang eller gemte sig i bukse
linningen eller elastikfolder.
Det eneste effektive middel
var at få undertøjet af i en fart
og lægge det i en spand vand.
Væggelusene var vi ikke be
lemret med i samme udstræk
ning som så mange andre. Da
mor opdagede nogle i Nolfi-
sofaen vaskede hun den med
petroleum. Det kunne de ikke
lide, men vi andre og navnlig
Inger måtte døje med lugten
bagefter.
Konfirmeres skulle jeg, ligesom mine søskende. Det var ikke et
religiøst spørgsmål, det skulle man bare. Der blev aldrig talt om
Gud i mit hjem, vi havde ingen bibel kun en salmebog, der gik i
arv. Som små havde vi gået i søndagsskole, men det var nok mest
Gerd Skogemann som konfirmand i
1934. Privateje.
8 5