90 / 233
Gerd Skogemann
Arbejdsrummet var lyst og venligt med vinduer der vendte ud til
gården bag den jødiske synagoge i Krystalgade. Der var et langt
bord i hele stuens længde med stole om og en kakkelovn i hjørnet
ind til den næste stue. Det var et lille værelse med hylder langs
væggene. Her stod alle de forme, der stammede fra firmaets
grundlægger H. Fiebiger, en indvandret tysk jøde. Ved siden af
dette rum lå køkkenet, her blev tragantmassen til. Selve traganten
var små hårde fliser, der blev indkøbt i sække. Når de havde stået
i blød i vand i et døgns tid blev de bløde og gummiagtige, og til
sat sukker kunne de æltes til en smidig dej, der ligesom ler skulle
holdes fugtigt, når det ikke var i brug. Noget af massen blev ind
farvet i forskellige kulører beregnet til hår og tøj.
Der blev brugt forme til alt, traganten blev presset ned, det
overflødige afskåret med kniv, og med et lille snuptag med en
klump tragant løftet ud af formen igen. Kroppene var delt i 2
dele, en forside og en bagside. Navnlig forsiden gjaldt det om at
være omhyggelig med, så man fik et fint ansigt frem. De to dele
blev lagt sammen med en metalpind imellem og kanterne efter-
glattet med en modellerpind. Efter nogen tørretid fik de malet
mund og øjne, og individuelle frisurer blev modelleret på. Så blev
de klædt på og fik arme, stadig med hjælp af forme. Til sidst blev
de sat til tørre på et bræt som metalpindene blev stukket ned i.
Allersidst blev metalpinden stukket ned i et postament (fodstyk
ke) og figurerne blev pakket i æsker med gråt vat, 12 stk. ad gan
gen, klar til levering. Det var især bagere og konditorer der købte
dem, men også større kolonialforretninger solgte til deres kunder
til den hjemmelavede kransekage.
Fru Fiebiger regnede selv sin virksomhed for et kunsthåndværk
og var stolt over de specialfigurer hun selv fremstillede. Til at be
gynde med lavede jeg kun postamenter, men ret hurtigt fik jeg
lov til at holde de andre med arme og tøj. Jeg fik 18 kr. om ugen,
det var en fin løn, men der var heller ikke noget der hed fast ar
bejdstid. Var der travlt kunne det godt blive en lang arbejdsdag,
men motion fik jeg, jeg gik frem og tilbage hver dag.