94 / 233
Tage Bredmose Jensen
vi blive hyret af formiddagsbladene til at stå på strategiske steder
og dele løbesedler ud. For eksempel ved Knippelsbro, Langebro,
Kongens Nytorv m.v. Sedlerne blev revet væk, så det hele var kla
ret på en times tid.
Arbejdstiden var meget ubestemt. Forretningen lukkede op kl.
8, og normalt lukkede vi kl. 18, men ved 16-tiden indtraf mange
gange travlhed, når de store engrosfirmaer skulle have deres pak
ker afsted til fragtmændene, som dengang holdt til i Vestergade
og Studiestrædes gamle hestestalde inde i gårdene. Eller når man
holdt i lang kø med en trækvogn gods på Set. Annæplads for at
komme til Jyllandsdamperne, der lå ved Kvæsthusbroen. Det
kunne tage op til en time at møve sig frem til skibet. Det hjalp af
og til, hvis kunden havde givet os en krone med til at bestikke
formanden med. Så kunne man få lov til at luske uden om alle
lastbilerne og hestevognene. Sådan en formand var en hel dik
tator. Det var som regel nogle store, tykke basser, der godt kunne
være ret barske at have med at gøre.
Det var en fordel, hvis man kunne erhverve sig nogle faste kun
der, som forlangte at få den bestemte mand. Ludvig og jeg var hel
dige at have talent for toldklarering og havde flere faste firmaer
inden for skind engros, sølvvarer m.v. Toldklarering var endda
temmelig interessant, idet man skulle holde rede på en del attester
og fakturaer, der skulle behandles på flere forskellige kontorer, in
den varerne blev udleveret, og det kunne tage flere timer med be
hagelige ventetider de forskellige steder. Skolelæreren var gerne
foretrukket af hotellerne på grund af sine sprogkundskaber.
Desværre kunne man også blive udsat for det, som vi kaldte
luftture. Det ville sige, at man kom ud for en falsk adresse, eller at
vedkommende kunde overhovedet ikke havde bestilt et cykel
bud. Der måtte jo så et eller andet sted stå en skadefro idiot og
grine af een, når man slukøret cyklede hjem igen. Det værste var,
at man selv hæftede for tabet af fortjenesten.
Det mest ondsindede tilfælde oplevede jeg sammen med Lud
vig, da vi to mand blev beordret med en firehjulet trækvogn ud
til en snedkermester i Meinungsgade på Nørrebro og skulle hente
nogle møbler. Vi blev mødt af en rasende snedkermester, som bad
os skrubbe ad helvede til, for nu havde han haft besøg af tre sæt
»to mand og en trækvogn« i løbet af formiddagen, og han havde
92