85 / 233
En lille butik på Østerbro
ne igennem hver dag og fandt hun blot den mindste tilknytning
gennem bekendtes bekendte mødte hun op. Onde tunger påstod
at det var det efterfølgende gravøl, som mange endnu brugte, der
trak, men når hun berettede for mor om præstens vidunderlige
prædiken, de skønne blomster og følgets påklædning, lød det
som om hun virkelig fik oplevelser ud af det.
Vi kom ikke sammen med eller blot indenfor hos nogen af be
boerne, bortset fra syersken. Vi kendte kun folk som kunder. Men
mange af kunderne brugte butikken til at få en sludder, eller over
for mor at lufte deres bekymringer, sorger og glæder, for mor var
god til at lytte, og hun bragte aldrig noget videre. Da Børge blev
hjemsendt fra marinen havde han fået smag for at sejle, så han og
fætter Frederik blev søspejdere. Søspejderstationen holdt til i en
lille træhytte i Skudehavnen og havde et par sejlbåde, hvor de
unge mennesker lærte at manøvrere sejl og ror og andet sømand
skab. Kaptajnen hed Eriksen, han styrede dem med hård hånd og
streng disciplin. Men de kunne godt lide ham. Da Frederik viste
sig at være meget lidt søstærk, slap han for at sejle mod at være
køkkenmand, der sørgede for mad og drikke til de andre, når de
kom hjem fra togt. De fik mange gode kammerater, og nogle af
dem tog de med hjem søndag aftener når dagens sejlads var slut.
De søndage blev der liv i huset, for det var nogle muntre fyre
der både sang og spillede. En af dem spillede så dejligt på klave
ret, at mor og jeg ofte sad på den lille trappe og nød musikken og
hans rappe fingre. Om det var hans virtuose spil eller økonomi
ske årsager, ved jeg ikke, men mor holdt op med at spille selv.
Meget af mors handel var efter lukketid, så kom kunderne ad
bagdøren, og den handel var næsten altid kontant, så den var
mor glad for. Det var naturligvis forbudt og blev straffet med bø
der, hvis det blev opdaget men det skete aldrig, måske fordi vice
værten var en af de flittigste køkkentrappekunder.
Til jul solgte mor juletræer, de blev stillet op langs butiksruden
og hen forbi stuevinduet. Min fætter og mine brødre skiftedes til
at være sælgere. Hvis alle træer, på nær det vi selv skulle have,
blev solgt, var det en god forretning med stor fortjeneste, som
kunne redde julen. Et år har det muligvis slået fejl, jeg husker i
hvert fald at min bror og jeg hentede en julekurv med alskens
gode sager i Frimurerlogen på Blegdamsvej.
83