82 / 233
Gerd Skogemann
Bedste havde naturligvis ingen telefon, så når der var besked til
hende fra mor blev jeg sendt afsted. Hun boede i Rantzausgade i
en lille 1 værelses lejlighed med køkken, men uden entre og W.C.
Der var et lokum i gården, der bestod af en stor spand med et
bræt, med et hul i midten, der var 3 af slagsen i et træskur. Det
var en kold tur at komme der om vinteren, de fleste brugte da
også en potte oppe som de gik ned og tømte bagefter. Spandene
blev hentet tidligt om morgenen af renovationsarbejdere og er
stattet med tomme. Der boede en slagter i stuen og en ækel stank
af halvråddent kød var der altid på trappegangen. Bedstes stue,
som var både opholdsstue og soveværelse, var altid pæn og or
dentlig og et broget sengetæppe dækkede hendes seng. Midt på
hendes bord stod en stor opsats af udhamret metal med en glas
skål oveni som endte med en flæsekant. I hjørnet havde hun et
chatol med et spejl. Det hun gjorde mest ud af var gardinerne, de
var altid nyvaskede og stivede og så lange at de lå lidt hen ad
gulvet. Det er nødvendigt med pæne gardiner, fortalte hun mig,
for det er mit ansigt udadtil.
Jeg var somme tider ked af, at der var så meget Ethel fik, men
jeg ikke kunne få, fordi vi ikke havde råd til det. Men det nyttede
ikke at beklage sig til Bedste, hun sagde altid: »Man skal være
glad, bare man er rask«. Bedste fortalte mig om den fattigdom
der var da hun var barn. Da måtte de gamle, der ikke havde
slægtninge til at hjælpe sig, sidde på kirketrappen med en tigger
kurv. Også børn fra fattige familier blev sendt ud at tigge. Bedste
var barn af en enlig mor, men blev sat i pleje hos en familie, hvor
faderen var murer. Når han var arbejdsløs blev hans egne børn
sendt ud at tigge, men ikke Bedste, for den store brygger Jacobsen
betalte for hendes ophold. Bedstes mor hed frk. Andersen og hav
de været tjenestepige i brygger Jacobsens hjem. Jeg ville altid ger
ne høre noget om hendes mor, men det slog hun altid hen med, at
hun ikke huskede andet om hende, end at hun altid tudede.
Den 2 april 1930 var en festdag på skolen. København fejrede
125- årsdagen for H.C. Andersens fødsel. Hver skole skulle stille
med en hvidklædt fanebærer som skulle stå foran rådhuset under
festlighederne på rådhuspladsen. De fleste skoler stillede med
drenge, men ikke vores skole. Frk Rayn, vores håndarbejdslærin-
de og viceinspektrice, havde insisteret på at det skulle være min
80