77 / 233
En lille butik på Østerbro
skepinden, lagt over i vaskebaljen, sæbevand blev øst over og så
meget koldt vand at Bedste kunne have sine hænder i det. Et va
skebræt med 2 ben og en forside af bølgeformet metal blev sat i
baljen og så begyndte skrubbearbejdet, op og ned, indtil Bedste
mente det var rent, så blev det vredet og kom i skyllekarret. Når
kogetøjet var færdigt fik resten af tøjet samme omgang, hele tiden
suppleret med varmt sæbevand fra gruekedlen. Skylningen fore
gik ved at man trak tøjet op og ned i det kolde vand nogle gange
og smed det til afløb på vaskebænken. Skyllekarret blev tømt ved
at man trak en prop ud ved bunden. I igen og nyt vand, det blev
gentaget 3 gange, så skulle tøjet vrides og hænges til tørre. Det
var let nok om sommeren for der var tørrestativ i gården, men om
vinteren var det drøjt, så skulle det bæres op ad køkkentrappen
til tørreloftet. Bagefter skulle tøjet behandles. Kjoler, skjorter og
bluser skulle stryges, dækketøj rulles. Det blev lagt pænt sam
men, duge og sengetøj var vi altid 2 om at lægge sammen. Så var
det afsted til rullekonen. Hun havde en meget stor kasse fyldt
med sten, den kørte frem og tilbage på nogle store runde træstok
ke. Hun stænkede tøjet med vand og viklede det om stokkene, så
blev de skubbet ind under kassen, jeg ved ikke om der var varme
på eller om det var vægten fra kassen, men ihvertfald når de hav
de rullet rundt et stykke tid kom tøjet af stokkene og var fint glat.
Når Bedste havde vasket skulle vi altid have søbemad, det vil
sige gule ærter, grønkåls- eller hvidkålssuppe, for det holdt Bed
ste så meget af. Det var ikke kun, når Bedste vaskede, hun kom
og spiste med. Hun gik lidt på skift hos sine døtre, for varm mad
hjemme hos hende selv var kun havregrød og øllebrød.
Mor var dygtig til at lave mad, hun købte de billigste kødstyk
ker og fik de lækreste retter ud af dem. Hun udnyttede alt fra bu
tikken, så snart en grøntsag eller noget frugt begyndte at se lidt
kedeligt ud kom det op i køkkenet til behandling, så hun havde
aldrig spild af sine indkøb på grønttorvet. Af et grisehoved blev
der mad til flere dage, velsmagende mad sagde de andre. Jeg spi
ste kun med, når grisesylten kom på bordet med rugbrød, sennep
og rødbeder, som selvfølgelig altid var hjemmekogte. Jeg var
frygtelig kræsen, jeg spiste hverken søbemad, sødsuppe, pære
vælling eller sagosuppe, for slet ikke at tale om grøddagen, det
var som regel en gang om ugen.
75