Gerd Skogemann
Gerd Skogemanns mor,
Rosa Cederholm , på
Strøget i København.
Foto fra 1930'rne.
Privateje.
Vi fik rismelsgrød, fløjlsgrød, der vist nok var mælk bagt op med
hvedemel, der var også noget der hed sødgrød, kogt på bygmel.
Kun hvis det var risengrød med smørklat og kanel var jeg med.
Kartofler og sovs med enten frikadeller eller hakkebøf var min
livret, eller hvis vi fik en rigtig steg stegt i ovn, men det var sjæl
dent. Noget hele familien holdt af, inklusive mig, var mors »døde
frikadeller«, det fik vi dagen efter oksekødsuppe, hvor mor skra
bede kødet fra benene suppen var kogt på, lod det gå gennem
kødmaskinen sammen med løg, så blev det rørt op med mel og
æg og stegt på pande til lækre, sprøde frikadeller som vi fik stu
vede grøntsager til. Når de andre nød mors gode mad sad jeg me
get ofte med en rugbrødsmad mens mine søskende skumlede:
»Hvorfor kan hun aldrig spise det samme som os andre«. Mor til
bragte selvsagt mange timer i sit køkken hver dag, hele tiden op
og ned ad den lille trappe, når telefonen ringede eller butiksklok
ken forkyndte at der var kunder, derfor råbte vi altid højt: »det er
mig«, hvis vi benyttede butiksdøren når vi kom hjem, men for det
meste gik vi ad køkkentrappen. Gården var vores legeplads, men
hang der vasketøj måtte vi ikke være der. Det samme gjaldt om
foråret når gården var fuld af træbukke, hvor beboerne luftede
76