70 / 233
Gerd Skogemann
W .C /et på butikkens køkkentrappe havde vi dog for os selv, der
var ingen nabo.
Min mor var en djærv kvinde, der tog hele denne omvæltning
uden at kny. Hun gik straks i gang med at lære sig at handle og
købe ind. Hver morgen måtte hun tidligt til grønttorvet, der lå på
Israels plads for at købe frugt og grøntsager, som så blev kørt til
butikken af en fragtmand med hestevogn. Han kørte for de man
ge små butikker, der var i byen.
Selve butikken havde 3 trin op fra gaden, en lille klokke for
kyndte hver gang nogen gik ud eller ind af butikken. Butiksvin
duet var udbygget med en trappeformet kasse, på hvis trin frugt
og grøntsager skulle ligge og se indbydende ud. Midt på gulvet
var en disk med en kaffemølle med håndsving til at male bønner
i. Ved den ene væg modsat døren til stuen stod en stor trætønde
med spegesild og en træsaks til at tage dem op af deres brune la
ge med. På langvæggen bag disken var der hylder med mel, me
lis og andre langtidsholdbare varer. På gulvet under dem stod
kasser med øl og sodavand. Udenfor var ophængt en cigaretauto
mat med rød og grøn Cecil og et cigaretmærke der hed Adamas.
De kostede 35 øre pakken, så man kastede en 1O-øre og en 25-øre
i og trak skuffen ud under det ønskede mærke. Når skuffen blev
skubbet ind igen, dumpede den næste pakke ned klar til en ny
kunde. Stuen bag butikken blev rammen om vores liv. Den var
spartansk udstyret, ved den ene langvæg stod en stor Nolfi
træsofa, foran den spisebordet med 4 stole. Der kunne sidde 4 i
sofaen. I hjørnet stod et spejlchatol og foran det 3- fagede vindue
et lille bord med 2 stole. På den modsatte tværvæg klaveret som
mor havde modsat sig blev solgt, hun ville så gerne selv lære at
spille.
Min ældste bror, Børge, spillede glimrende efter gehør. Ved stu
ens anden langvæg, med trappen op til køkkenet, var der en kak
kelovn, døren ud til butikken og en reol, hvorpå telefonen stod.
Der var malerier på væggene, dels nogle min fars bror havde ma
let, og dels nogle en maler, de havde kendt under et ophold i
Norge, havde malet. Gardiner og lyseduge havde min mor selv
hæklet.
Børge var 17 år og nitterlærling, min næstældste bror hed Bjørn,
var 14 år og skulle i lære som skibsbygger, samme sted, Burmei
68