Aviskonens datter
H ertz' Skotøjsfabrik på Jagtvejen. Interiør fra nådleriet i 1935. Efter Elsebeth Nørgaard
Pedersen: A /S Ballin & H ertz - et firma og dets baggrund. København 1988.
der, var gået, kom han hjem. Han fik et lejet værelse i nærheden
af, hvor jeg boede.
Det var begyndt at knibe med skind til at sy sko af, men jeg
kom på en anden skotøjsfabrik, der syede sko af rødspætteskind.
En dag slap det også op. Så blev jeg også arbejdsløs. Det varede
heldigvis ikke længe, for jeg var begyndt at samle udstyr. Jeg
undte ikke mig selv noget, der ikke var strengt nødvendigt. Der
var især et spisestel, jeg gerne ville have. Min søde og kloge mor
sagde til mig, at jeg hellere først skulle samle på kopper, for som
hun sagde: hvornår tror du, du får råd til at få mad på alle de tal
lerkener, det er mere sandsynligt, at du en dag kan invitere på
kaffe. Ja, det kunne jeg da godt indse. Jeg gjorde så det, at jeg
købte et par kopper en gang imellem og sideløbende sparede op
til spisestellet.
Min forlovede havde ind imellem nogle småjobs, men mest var
63