66 / 233
Ingeborg Andersen
han arbejdsløs. Nu blev han, ligesom sin far og bror, sendt til
Tyskland for at arbejde, det var vist vejarbejde. Faderen kom til
Hamborg, og min forlovede og hans bror kom til Kiel. De var
nødt til det. Der var blevet lukket for understøttelsen efter ordre
fra tyskerne. Krigen havde nu varet ca. halvandet år. De boede i
barakker, de fik meget dårlig mad, og også for lidt. De skulle
være der et halvt år. Da de endelig kom hjem, var de meget
underernærede, og de tålte ikke at få ordentlig mad lige med det
samme. Den første aften var min forlovede hjemme hos os. Han
blev så syg, så vi måtte have læge, som øjeblikkelig sendte ham
på hospitalet. Det var nyresten, han lå der i 8 dage.
Vi ville så gerne giftes, så vi søgte meget efter en lejlighed. Et
plus ved giftermålet var det også, at de ugifte arbejdsløse først
blev sendt til Tyskland. Endelig fik vi en dag en lejlighed i Thors
gade i netop det kvarter, som min mor havde gået med aviser i.
Vi blev gift på rådhuset. Vi kørte dertil i sporvogn på en omstig
ningsbillet, der gjaldt en time, så vi kunne køre hjem til mine for
ældre på den samme billet. Det var i 1941, den 2 juli. Det var også
mine forældres bryllupsdag og min mands fødselsdag, han var
da 24 år. Jeg var 20 år.
Ove var jord- og betonarbejder ligesom sin far. Af og til var de
arbejdsløse, men ind imellem havde de arbejde, endda på samme
byggeri. De var således med til at bygge Tandlægehøjskolen, Gu-
tenberghus og Dagmarhus.
Den lejlighed, vi fik i Thorsgade, var meget god, men der var
ingen toilet oppe, og vi boede på 4. sal. Det var ret uhumsk, det vi
havde i gården. Vi var 10 familier om at dele 2
wc.er.Vi fik vores
første pige i oktober 1942. Vi var lykkelige, men vi ville gerne ha
ve haft en anden lejlighed. Vi søgte meget og blev skrevet op for
skellige steder, uden at det lykkedes. Det gode jeg mindes fra den
tid er, at folk der boede i kvarteret under krigen var hjælpsomme,
f.eks. da der var folkestrejke, og tyskerne havde lukket for vand
og gas, så vi ikke kunne lave mad. Mændene fik stablet en bræn
deovn op nede i gården, og så kom vi alle med lidt af hvert. No
gen hentede vand i søerne. Vi havde hørt rygter om, at der ville
blive lukket for vandet. Vi havde selv fyldt en stor balje, for ingen
vidste, hvor længe det ville vare. Det var ikke let, når vi havde
vores lille pige. Der gik 3 dage, inden vi fik vand. Tyskerne havde
64