Previous Page  66 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 233 Next Page
Page Background

Ingeborg Andersen

han arbejdsløs. Nu blev han, ligesom sin far og bror, sendt til

Tyskland for at arbejde, det var vist vejarbejde. Faderen kom til

Hamborg, og min forlovede og hans bror kom til Kiel. De var

nødt til det. Der var blevet lukket for understøttelsen efter ordre

fra tyskerne. Krigen havde nu varet ca. halvandet år. De boede i

barakker, de fik meget dårlig mad, og også for lidt. De skulle

være der et halvt år. Da de endelig kom hjem, var de meget

underernærede, og de tålte ikke at få ordentlig mad lige med det

samme. Den første aften var min forlovede hjemme hos os. Han

blev så syg, så vi måtte have læge, som øjeblikkelig sendte ham

på hospitalet. Det var nyresten, han lå der i 8 dage.

Vi ville så gerne giftes, så vi søgte meget efter en lejlighed. Et

plus ved giftermålet var det også, at de ugifte arbejdsløse først

blev sendt til Tyskland. Endelig fik vi en dag en lejlighed i Thors­

gade i netop det kvarter, som min mor havde gået med aviser i.

Vi blev gift på rådhuset. Vi kørte dertil i sporvogn på en omstig­

ningsbillet, der gjaldt en time, så vi kunne køre hjem til mine for­

ældre på den samme billet. Det var i 1941, den 2 juli. Det var også

mine forældres bryllupsdag og min mands fødselsdag, han var

da 24 år. Jeg var 20 år.

Ove var jord- og betonarbejder ligesom sin far. Af og til var de

arbejdsløse, men ind imellem havde de arbejde, endda på samme

byggeri. De var således med til at bygge Tandlægehøjskolen, Gu-

tenberghus og Dagmarhus.

Den lejlighed, vi fik i Thorsgade, var meget god, men der var

ingen toilet oppe, og vi boede på 4. sal. Det var ret uhumsk, det vi

havde i gården. Vi var 10 familier om at dele 2

wc.er.

Vi fik vores

første pige i oktober 1942. Vi var lykkelige, men vi ville gerne ha­

ve haft en anden lejlighed. Vi søgte meget og blev skrevet op for­

skellige steder, uden at det lykkedes. Det gode jeg mindes fra den

tid er, at folk der boede i kvarteret under krigen var hjælpsomme,

f.eks. da der var folkestrejke, og tyskerne havde lukket for vand

og gas, så vi ikke kunne lave mad. Mændene fik stablet en bræn­

deovn op nede i gården, og så kom vi alle med lidt af hvert. No­

gen hentede vand i søerne. Vi havde hørt rygter om, at der ville

blive lukket for vandet. Vi havde selv fyldt en stor balje, for ingen

vidste, hvor længe det ville vare. Det var ikke let, når vi havde

vores lille pige. Der gik 3 dage, inden vi fik vand. Tyskerne havde

64