124 / 379
120
dellere Figurer til Majestæternes Vogne og Akade
miets store forgyldte Lænestole. Paa sine gamle Dage
blev han knyttet til den ældste Porcellænsfabrik ved
Blaataarn ved Langebro; men mest var han kendt
som Lærer, sine Elever underviste han i sit Hus paa
Christianshavn, og der døde han, der stadig havde
Tilsynet med Porcellænsfabrikken, d. 17. Februar 1761.
Han skal have været et ualmindelig elskværdigt
og »belevent« Menneske, der tillige beskæftigede sig
med at digte og oversætte religiøse engelske Bøger,
der rostes for deres smukke danske Sprog.
Fuldt saa lykkeligt formede Livet sig ikke for hans
Søn, den langt betydeligere Billedhugger
Carl Fre
derik Stanley,
der var født 1738 i London og døde i
København i 1813. Han arbejdede jævnbyrdigt med
saa fremragende Kunstnere som
Jarclin
og
Hars-
dorff,
især paa
Frederik d. Femtes
dejlige Kapel i
Roskilde, hvor Dronning
Louises
Sarkofag, en af
Kirkens skønneste, er af ham.
Men da Marmorkirkens Opførelse standsedes i 1770,
knækkede Stanley sammen; han mistede omtrent
hele sin Indtægt og maatte sælge Faderens Hus paa
Christianshavn. Han havde noget Arbejde paa den
kgl. Porcellænsfabrik; men der stødte huslige Sorger
til, hans Kone var en arrig Djævel, der pinte ham, til
han lod sig skille fra hende. Skønt ban 1802 fik Fri
bolig paa Charlottenborg, kunde han ikke komme ud
af det. I Stedet for den før saa sirlige, smukke Mand
med den velplejede Paryk og straalende røde Frakke,
man ser paa
Erik Pauelsens
Maleri af ham, blev han,
som
Werlauff
har skildret ham i sine Erindringer:
»en stakkels, forsumpet Kunstner, der i en højst ussel
og lurvet Dragt og altid med en Skødehund under Ar
men gik omkring og tigged sine Bekendte for en Mark.«
Det er ikke rigtigt, at han tog sig af Dage. Han døde
75 Aar gammel en naturlig Død, foraarsaget af
Brændevin og Underernæring.