129 / 379
125
mest Nyhavn; men det gik ikke i Orden. De hen
vendte sig derefter til
Jacob Holm & Sønner
og lejede
Engelskmandens Plads ud til Havnen og Christians-
havns Kanal, imod at Jacob Holm & Sønner skulde
udføre alt Tømrerarbejdet ved Skibenes Bygning. Men
der krævedes nu nye Værksteder og Bygninger.
I 1851 byggedes en stor Bygning paa Hjørnet af
Sofiegade,
02
Aaret efter købte man Naboejendom
men, og der blev god Brug for aem; thi atter æn
dredes Signalerne i Skibsbyggeriet. Nu gjaldt det
Jernskibe,
og foi at slaa til Lyd herfor udstillede
Baumgarten
&
Burmeister i 1853 i Industriforenin
gen en Jernskibsmodel, der vakte uhyre Opsigt, og
det. havde den behagelige Følge, at Firmaet fik Æren
af at fremstille
det forste danske Jernskib,
idet Staten
i 1854 bestilte »Troppetranspoitiartøj Nr. 1« hos det.
Fra den Tid af var der stadig Samarbejde mel
lem Marinen og Baumgarten & Burmeister, og det
gjaldt især Leverance af Dampmaskiner til Orlogs
skibene. Den første af disse leveredes til Fregatten
»Jylland«, havde 400 Hestes Kraft og kostede 200,000
Rdl. Det hele saa altsaa straalende godt ud, den
Mark, der i Købmagergades Baghus lagde Grunden
til den kommende Velstand, havde ynglet, og endnu
midt i 50’erne stod man omtrent daglig overfor nye
Krav, som krævede nye Udvidelser, nye Opgaver,
der kaldte paa friske Kræfter. Og da vi manglede
tilstrækkelig sagkyndige Skibsbyggere til at lede Ar
bejdet paa Værkstederne her hjemme, hentede man
to Franskmænd hertil,
Lallemand
og
Acker,
som begge
blev gode danske Borgere, velkendte og afholdte paa
Christianshavn. Acker holdt længst ud, først 1904 tog
han Afsked for at nyde Resten af sit Liv i velfortjent
Hvile.
Selv de, der ikke som vi havde Selskabets Bøger at
holde sigtil, kunde med Lethed konstatere dets Vækst
igennem 50’erne ved de stadige territoriale Udvidelser.
Ved Udgangen af Tiaaret havde man et Areal af en