133 / 379
129
blad, le Maire, Puggaard, Broberg
og
M. Levy,
senere
Meldahl, A. P. Hansen, Adolph
og
G. A. Hagemann.
Og som nye Tider skaber nye Maal, gik det ogsaa
her. Udvidelser fulgte paa, snart afspærredes Gaderne
Overgade og Wildersgade helt i den ene Ende for at
give Plads, og det store Skibsbygningsværft paa Refs-
haleøen skabtes, først med to Beddinger, senere tre,
der anlagdes Tørdok og meget andet. Ved disse Af
spærringer af Gader led Frekvensen paa Christians
havn et uopretteligt Knæk, idet man nu kun ad en
meget stor Omvej kan komme fra en Side til en anden.
Og som Tiderne skiftede, vekslede ogsaa Mændene.
Den 1ste Maj 1882 endte Etatsraad Wain sit virk
somme Liv. Tietgen mindedes det alvorlige Tab, Sel
skabet havde lidt, ved at skildre ham som en elsk
værdig Personlighed, der var i Besiddelse af en over
legen Genialitet.
Hans Afløser blev Skotten
David Halley,
der kom
fra Glasgow. Under hans Ledelse var det, at de store
Leverancer til Rusland indtraf, først Kanonbaaden
»Mandjur«, senere Kejserskibet »Standard«, og man
udvidede Fabrikationen ogsaa til
Centrifuger,
der er
blevet verdensberømte.
I 1890 følte
Burmeister
sig træt. Om ham sagde
Tietgen: »Etatsraad Burmeister repræsenterer i sin
Person den danske Industri, dens Begyndelse under
de beskedneste Former, dens Opkomst og dens Ud
vikling under større Forhold, indtil den nu er naaet
paa samme Højdepunkt som Udlandets bedste. Han
har været Kontinuiteten i denne Forretning, og naar
han har holdt sig selv mere i Skyggen, har det været
et frivilligt Offer i Forretningens Interesse og hverken
Mangel paa Foretagelsesaand eller paa Betingelser for
at kunne hævde den faste Plads«. Den 11. December
1898 døde Burmeister, allerede i 1895 var Direktør
Halley
bukket under for Overanstrængelse. Det saa
da sort ud en Tid for Selskabet. I de seneste Aar havde
man ikke ret fulgt med Tiden, Udlandets Konkur-
Knud Bokkenhcuser: Det gamle København. I.
9